Manden de kaldte Centaur

Af John Poulsen

”Hvad ved vi om Kirgisien?” spørger Hans Scherfig indledningsvis i sin lille, fine rejsebog ”Hos Kirgiserne” (1965). Hvis spørgsmålet stilles i dag, vil svaret for de flestes vedkommende nok stadig være det samme: noget nær lig nul – hvis man ikke har læst noget af den glimrende forfatter Djingiz Ajtmatov, som har fået udgivet flere romaner på dansk på henholdsvis Forlaget Sputnik og Gyldendal.

Med Aktan Arym Kubats film ”Centaur” er det nu muligt at opleve det centralasiatiske lands smukke natur og få et indtryk af modsætningen mellem den gamle kultur, der i det isolerede område var herskende frem til det blev en sovjetrepublik, og den nye verden, åbnede sig med et skriftsprog (1924) og tekniske goder som f.eks. elektricitet, men som, ikke mindst efter Sovjetunionens opløsning, har skabt en følelse af fremmedgjorthed hos nogle.

Hovedpersonen Centaur har fået sit navn, fordi han -stadig tror på myten om, at det kirgisiske folk stammer fra kentaurerne, der skulle have været halvt heste og halvt mænd. For ham er heste og mennesker derfor tæt forbundet, og hestens væsen skal respekteres. Dens natur er at bevæge sig frit omkring og ikke at være spærret inde.

Denne tankegang bringer Centaur ud i problemer, da den får ham til at stjæle sin rige brors dyrebare travhest for at sætte den fri. På andre måder er han med på tidens noder, men det medfører også unoder. Han har tidligere vist film i byens biograf, men den er nu blevet omdannet til moske. En dag går han op i operatørrummet og sætter en film i gang midt under bønnen, og det er selvsagt til stor fortrydelse for de meget troende deltagere. På hjemmefronten går det heller ikke for godt, for en kvinde på markedet er blevet lun på Centaur, og han er ikke uimodtagelig for en lille flirt, selv om han har kone og barn derhjemme. Desværre er han ikke for klog, og det foregår så åbenlyst, at sladderen begynder at løbe, og en behjertet kvinde sørger for at viderebringe den til hans døvstumme kone. Det rammer hendes sårbare sind så hårdt, at hun sammen med sønnen forlader deres hjem.

Al den umoralitet bliver for meget for det lille samfund, og landsbyrådet dømmer Centaur ud af fællesskabet. Han skal forlade landsbyen. Men han lever i sin egen verden med sine egne moralbegreber, og før han drager afsted, udfører han endnu en handling, som i omverdenens øjne er en forbrydelse, og det bliver fatalt.

Aktan Arym Kubat, der har skrevet manuskriptet, instrueret og selv spiller hovedrollen, viser os med dette tragiske og smukke værk en meget anderledes verden, men ikke desto mindre med almene problemer som betydningen af at passe på naturen og konflikten mellem at tilpasse sig en galoperende udvikling og samtidig bevare rødderne til fortiden.

Centaur (kirgisisk). Manuskript og instruktion: Aktan Arym Kubat