Mange verdensledere ser nu på USA som et såret rovdyr

Af Thierry Meyssan, Friheten

[KOMMUNIST 8-9 2022] De vestlige sanktioner mod Rusland, som ensidigt er bestemt af Washington, bliver præsenteret som en retfærdig straf for aggressionen mod Ukraine. Men bortset fra at de folkeretsligt er illegale, kan alle også se, at de ikke rammer målet. I praksis isolerer USA Vesten, i håb om at opretholde overherredømmet over sine allierede.

Det verdensøkonomiske system

Det globale økonomiske system blev til gennem Bretton Woods-aftalen fra 1944. Målet var at etablere en ramme for kapitalismen efter krisen i 1928, som nazismen ikke var blevet løsningen på. USA tvang sin valuta frem som guld-konvertibel reference. Hverken Sovjetunionen eller Folkerepublikken Kina deltog i beslutningen.

I 1971 tog Richard Nixon beslutning om uofficielt at afslutte dollarens paritet med guld. Det betød, at han kunne finansiere krigen i Vietnam. I praksis var der ikke længere nogen fast omvekslingskurs, skønt tiltaget ikke blev gjort formelt før efter krigen i 1976.

USA’s økonomi, som udgjorde en tredjedel af verdensøkonomien, da Sovjetunionen gik i opløsning, udgør nu bare en tiendedel.

Nye økonomiske systemer

Mange stater spåede enden på Bretton-Woods-systemet og udtænkte nye systemer. I 2009 oprettede Brasilien, Rusland, Indien og Kina BRICS, snart med tilslutning fra Sydafrika. Disse lande har dannet finansinstitutioner, som, i modsætning til IMF og Verdensbanken, ikke giver lån som kræver strukturelle reformer eller politiske løfter om at rette sig efter Washington. De investerer mere på leasing-basis, hvor værtslandet bliver ejer af investeringerne, når de bliver profitable.

I 2010 dannede Hviderusland, Kazakhstan og Rusland den eurasiatiske økonomiske union, som Armenien hurtigt blev medlem af. Disse grænselande etablerede en frihandelszone med Egypten, Kina, Iran, Serbien, Singapore og Vietnam. Døren er også åben for Sydkorea, Indien, Tyrkiet og Syrien.

I 2013 startede Kina sit gigantiske projekt ”Den nye silkevej”. Året efter, da landets BNP oversteg USA på købekraft, oprettede Kina Den Asiatiske Infrastrukturinvesteringsbank (AIIB) og i 2020 regulerede den udenlandsk kapital.

Processen som skiller Vesten fra resten af verden

Washingtons forsøg på at ødelægge denne fremvoksende enighed har ikke en chance, men de prøver.

Allerede dagen efter, at Moskva anerkendte folkerepublikkerne Donetsks og Lugansks uafhængighed (21. februar 2022), startede USA et økonomisk angreb på Rusland (22. februar). EU fulgte efter næste dag (23. februar). Vnesheconombank og Promsvyazbank blev ekskluderede fra det globale finanssystem.

Da Rusland startede den militære specialoperation i Ukraine (24. februar) udvidede USA ekskluderingerne til alle russiske banker, og EU fulgte trop samme dag (25. februar).

For at forhindre så mange stater som muligt i at slutte sig til Rusland, udvidede Washington handelsembargoen til også at gælde Hviderusland. EU begyndte at nægte russiske banker adgang til SWIFT-systemet, og de udvidede sanktionerne mod Hviderusland og censurerede de russiske statsmedier Russia Today og Sputnik (2. marts).

Washington rettede skytset mod rige russiske borgere (3. marts) og mod import fra russiske energikilder (8. marts). EU fulgte efter, men modsatte sig et forbud mod import af den hårdt tiltrængte russiske gas (9. marts).

Washington udvidede de finansielle sanktioner i IMF og Verdensbanken, udvidede listen over ”oligarker” og forbød eksport af luksusvarer til Rusland (11. marts), og EU fulgte trop (15. marts).

Washington fastslog, at medlemmer af det russiske parlament Dumaen og oligarker ikke længere har nogen rettigheder i Vesten, at Rusland ikke længere kunne bruge sit guld til at betale af på udlandsgæld (24. marts). EU fulgte op på disse forbud. De erklærede et forbud mod import af russisk kul og olie, men endnu ikke mod gas.

Opdeling i blokke

Præsidenterne for Rusland og Kina, Vladimir Putin og Xi Jinping, udsendte en fælles erklæring om den vision, de har for bærekraftig økonomisk udvikling. Dagen efter, at den russiske hær gik ind i Ukraine, stadfæstede de i en telefonsamtale, at USA’s reaktion ikke vil ændre noget på deres aftale.

På grund af de unilaterale tiltag fra USA og EU bliver verden nu delt op i to sfærer. Æraen med økonomisk globalisering er nu forbi. De økonomiske og finansielle broer bliver brændt, den ene efter den anden.

Rusland har hurtigt overbevist sine BRICS-partnere om at holde op med at handle med dollars og arbejde for at skabe en fælles virtuel valuta til deres transaktioner. Før det kommer på plads, vil de fortsætte med guld. Denne valuta bør baseres på BRICS-valutaerne, afvejet efter hvert lands BNP. Et sådant system vil blive mere stabilt end det nuværende.

Fremfor alt virker Rusland og Kina til at vise deres partnere meget mere respekt, end Vesten gør med sine. De har aldrig krævet strukturelle reformer, hverken økonomiske eller politiske.

Afslutning på vestlig dominans

I praksis er vi nu vidner til afslutningen af fire hundrede års vestlig dominans. Det er en konfrontation mellem forskellige måder at tænke på:

Vesten tænker nu bare uger frem. Med denne kortsynethed kan de få indtryk af, at USA har ret, og russerne tager fejl. Resten af verden, derimod, tænker i årtier eller tilmed i århundreder. Og der er der kun lidt tvivl om, at russerne har ret, og Vesten generelt tager fejl.

Videre afviser Vesten -international folkeret. De angreb Jugoslavien og Libyen uden mandat fra FN, og de løj for at angribe Afghanistan og Irak. De accepterer kun de love, de selv laver.

Over for dette sigter de andre stater mod en multipolar verden, hvor hver aktør kan tænke i overensstemmelse med sin egen kultur. De er klar over, at kun international folkeret kan gøre det muligt at bevare den verdensfred, de drømmer om.

Snarere end at konfrontere Rusland og Kina, har USA valgt at trække sig tilbage ind i sit imperium: at isolere Vesten for at opretholde sit overherredømme.

Siden 2001 har alle verdens ledere set på Vesten og især på USA som et såret rovdyr. De tør ikke konfrontere det, og de ser efter måder, hvor de kan følge det roligt til kirkegården. Men ingen tror, at de ville isolere sig selv for at dø.