Mangel på faglærte spidser til
[KOMMUNIST nr. 2-2024] En rekordlav ledighed blandt faglærte får nu flere til at råbe vagt i gevær. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser en ny analyse nemlig, at den forventede fremtidige mangel på faglærte ikke længere er så fremtidig som først antaget.
Mangel på kvalificerede
Alt for få unge vælger at tage en erhvervsuddannelse. Det betyder at det bliver svært at gennemføre den grønne omstilling på grund af mangel på håndværkere med de rette uddannelser.
Andre boller på suppen
Hvis erhvervsuddannelserne skal fremstå som et attraktivt uddannelsesvalg, der kan tiltrække flere elever, både unge og voksne ufaglærte, er der brug for nogle saltvandsindsprøjtninger.
Tidligere analyser har vist, at der vil mangle cirka 100.000 faglærte arbejdere i 2030, men i dag ved vi, at flere virksomheder allerede nu har problemer med at skaffe den arbejdskraft, der er brug for.
En skrædder i helvede
Bladet KOMMUNIST har tidligere omtalt, at erhvervsskolerne har mistet i alt 1,8 milliarder kroner i de årlige budgetter siden 2010.
Hvad hjælper det så, at politikerne på Christiansborg i deres seneste udspil vil tilføre erhvervsskolerne 300 millioner kroner i 2024, stigende til 700 millioner i 2025. Bedre sent end aldrig, men spørgsmålet er så, om det ikke er en postgang for sent.
Erkender man snart, at man har snorksovet i timen gennem en årrække?
/PeJu