skip to Main Content

Manglende udbetaling af overarbejde

Det kan koste dyrt at bryde en overenskomst. HK Handel har netop vundet en sag om manglende udbetaling af overarbejde mod Salling Group, som står bag Bilka, Føtex og Netto.

Supermarkedsgiganten har som udgangspunkt undladt at udbetale penge for overarbejde. I stedet har de ansatte kunnet afspadsere timerne, og den praksis går ikke, da der i HK Handels overenskomst tydeligt står, at medarbejdere skal have udbetalt penge for det ekstra arbejde.

Derfor skal Salling Group betale 500.000 kr. i bod til HK Handel.

Formand tilfreds med dom

Formanden for HK Handel, Mette Høgh, siger om dommen, at for os som fagforening er det afgørende, at de overenskomster, vi indgår, også føres ud i livet. Når arbejdsgivere vil have stor fleksibilitet, så må de betale for det og følge de indgåede overenskomster.

Peter Just

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk