Manglende vedligehold af sygehuse
[KOMMUNIST nr. 1-2023] Utætte vandrør og ventilationssystemer, der ikke fungerer på landets sygehuse, er eksempler på, hvordan regionerne ikke passer ordentligt på sygehusbyggerierne.
Det er heller ikke forbigået Statsrevisorerne, der peger på, at konsekvenserne kan blive endnu større håndværkerregninger på langt sigt og negative konsekvenser for patienter og ansatte i form af trækgener og øget risiko for skimmelsvamp.
Ingen ordentlig styring af vedligehold
Regionerne råder over sygehusbygninger til en værdi af cirka 36 milliarder kroner og er således blandt landets største bygningsejere.
Omkring 85 procent af bygningerne er over 10 år gamle, og bortset fra Region Hovedstaden har ingen regioner en ordentlig styring af vedligeholdelsen.
Mangler penge
Danske Regioner har i årevis fortalt, at der mangler penge til at renovere landets ældre sygehuse, og det kan betyde, at det kan gå ud over driften af vores sundhedsvæsen, hvis de ikke snart får moderniseret de ældste af disse.
Så mon ikke det var på sin plads, at Staten skulle bruge nogle penge på at vedligeholde vores sygehuse, som er i forfald, i stedet for at puste til ilden ved at sende krigsmateriel for millioner af kroner til død og ødelæggelse under fjerne himmelstrøg.
Men Danmark lader sig diktere og forføre af NATO og ikke mindst EU. Det kan i sidste ende give vores land en ekstra regning i milliardklassen til finansiering af fællesudgifter til NATO’s og EU’s pulje til militære missioner i Ukraine.
/peju