Mere end blå engel

[KOMMUNIST 8-9 2022] Marlene Dietrich, som døde for 30 år siden i 1992, var ikke alene et forbillede for kvindefrigørelse, men hun var også aktiv antifascist.

Hun blev født i Berlin i 1901 og blev en af de mest berømte skuespillere i verden.

Hun søgte om optagelse på Berliner Max-Reinhardt Skuespilskole, men blev ikke optaget. Kort tid efter blev hun opdaget af filminstruktøren Josef von Sternberg, som engagerede hende til sit nye filmprojekt ”Den blå Engel”.

En tragedie

Den blå engel er en tragedie.

Immanuel Rath, som er filmens hovedperson, er grundlæggende en anstændig og harmløs person, der bliver ødelagt, fordi han ikke evner at tilpasse sig den nye tid i Weimarrepublikken.

Han er lærer og hans elever gør grin med ham. Hans kone Lola afviser ham iskoldt.

Han forelsker sig håbløst kabaretstjernen Den blå engel, men bliver afvist.

Raths værdighed bliver ødelagt, da hun afviser ham. Hans inderste kerne, hans identitet bliver tilintetgjort. Han mister selvtillid og selvforståelse som lærer.

Da hans kolleger bliver bekendt med hans ydmygelse og ødelæggelse, driver det ham til vanvid og død.

Forbudt

Forholdene i Tyskland i slutningen af 1920’erne var præget af den opstigende fascisme, og Den blå engel viser denne verden som en overlevelseskamp, hvor penge og show spiller en større rolle end menneskelig anstændighed og værdighed. Filmen blev forbudt i Tyskland i 1933.

Hovedpersonen, den jødiske skuespiller Kurt Gerron, blev efter frygtelige ydmygelser myrdet af nazisterne. En af de andre skuespillere, den ungarske, jødiske skuespiller Charles Puffy, døde på flugt fra nazisterne i Ungarn.

Dietrich i USA

Da 2. verdenskrig brød ud rejste Marlene Dietrich og Josef von Stenberg til USA – til Hollywood

Nazityskland fratog mange tyske kunstnere deres statsborgerskab. Dietrich frasagde sig sit tyske statsborgerskab og tog et amerikansk.

I slutningen af 30’erne oprettede Marlene Dietrich sammen med andre en fond, der hjalp forfulgte på flugt fra Tyskland.

I 1937 gav hun hele sit honorar for medvirken i en film til redning af flygtninge.

Antifascist og fredsforkæmper

Marlene Dietrich engagerede sig i forskellige initiativer. I 1944 og 1945 meldte hun sig frivilligt – ofte under farlige betingelser – til at synge for soldaterne i nærheden af fronten. En af de mest kendte sange var ”Lilli Marleen”.

Efter krigen tog hun anti-krigssange på sit repertoire på koncertturneer over hele verden. Her sang hun bl.a. Bob Dylan’s ”Blowin’ in the wind” og Pete Seeger’s -”Where have all the flowers gone?”

I 1975 trak Marlene Dietrich sig tilbage fra det offentlige liv.

Marlene Dietrichs død og eftermæle

Da Marlene Dietrich døde i en alder af 90 år i Paris, deltog flere tusinde mennesker i hendes begravelse. Ved den ene ende af kisten var der anbragt tre medaljer for at ære hendes antifascistiske kamp.

Marlene Dietrich ville begraves i sin fødeby Berlin, derfor blev hendes kiste fløjet dertil 16. maj 1992.

Denne begivenhed blev ikke offentliggjort, og kun få mennesker deltog i mindehøjtideligheden. Ved sit besøg i Vestberlin i 1960 var hun blevet truet, og myndighederne i Berlin aflyste i 1992 mindehøjtideligheden til hendes ære på baggrund af en bølge af hadbreve samt forhånelse som landsforræder fra en berlineravis. Politiet frygtede neonazistiske gruppers tilstedeværelse.

Omkring et år efter gav senatet i Berlin hende en æresgrav, som senere blev skændet.

Først ved hendes 100 års dag 27. december 2001 undskyldte byen den fjendtlighed, som Vesttyskland efter krigen havde udsat hende for.

Intet ord om kontroverserne, da det blev foreslået at opkalde en gade efter hende.

Ikke et ord om aflysningen af den officielle mindehøjtidelighed i Berlin i 1992.

Den 16. maj 2002 blev Marlene Dietrich posthumt æresborger i Berlin.

HjN