Mere om arbejdskraftmangel, oprustning og overenskomsterne

Økonomi

Af Bo Møller

Ifølge arbejdskraftundersøgelsen var der i sidste kvartal i 2021 133.000 arbejdsløse. Der er herudover 693.000, der arbejder på mindre end fuld tid. For de fleste er det selvvalgt eller skyldes f.eks. sygdom, handicap, eller at de samtidig er under uddannelse.

Men for 60.000 var årsagen, at de ikke kunne finde et heltidsjob, for det ønskede deres arbejdsgiver ikke at tilbyde. Især gælder det offentligt ansatte i daginstitutioner, på skoler og i sygehusvæsenet, hvor arbejdsgiveren ofte kun er interesseret i de mere fleksible deltidsansatte. Hvis alle de ufrivilligt deltidsansatte kunne få et fuldtidsjob, ville det forøge arbejdsstyrken med 35.000. Men det vil kræve, at lønforholdene – især på velfærdsområdet – bliver hævet til et anstændigt niveau! De 35.000, som arbejdsstyrken ville øges med, hvis de deltidsansatte fik tilbudt et fuldtidsjob, plus de 133.000 arbejdsløse, ville udgøre omkring 168.000 beregnede fuldtidsansatte, som arbejdsgiverne kunne ansætte for at fjerne den påståede mangel på arbejdskraft.

I stedet for at ansætte arbejdsløse eller lade de deltidsbeskæftigede arbejde fuldtids foretrækker mange arbejdsgivere at importere udlændinge. De er ikke bedre end danske arbejdere, men accepterer ofte lavere løn og usle arbejdsforhold, som danske arbejdere med fagforeningsbogen i orden ikke accepterer.

Mere til militæret

De konservative vil have antallet af værnepligtige fordoblet til omkring 8.000, mens Nye Borgerlige overhaler og vil have 10.000 værnepligtige. De professionelle soldaters faglige organisation ønsker ikke flere værnepligtige, men flere professionelle soldater. Det vil også blive konsekvensen af den politiske aftale om at forøge forsvarsudgifterne op til 2 pct. af bruttonationalproduktet i 2033 og en ekstra bevilling til militæret på 3,5 milliarder kr. allerede i 2022 og 2023. Præcis hvordan fordelingen sker mellem de ekstra midler til isenkram i form af våben og til ansættelsen af professionelle soldater, er ikke klart, men at det vil gøre et indhug i den danske arbejdsstyrke er uden for al tvivl. Samtidig vil de mange ekstra penge til militæret i høj grad gå til import fra udenlandske våbenfabrikker, og det vil alt andet lige give mindre beskæftigelse i Danmark.

Hvor kommer pengene fra?

Oprustningen skal finansieres via billige udenlandske lån og ved at tage af det såkaldte ’økonomiske råderum’. Det ’råderum’ er en svær størrelse, som blot angiver, hvor meget magthaverne ønsker at bruge. Uanset hvordan den konkrete finansiering af oprustningen dækkes, så ville de samme penge have gjort meget bedre gavn ved fredelige formål. At påstå, at det ikke rammer velfærdsområderne, er vrøvl. Heller ikke Danmarks ulandsbistand går ram forbi. 2 milliarder kr. flyttes nu fra ulandene til hjælp til ukrainske flygtninge i Danmark.

I et læserbrev i Politiken hedder det klart: ’Hvorfor er det bedre, at NATOs styrke er 11 gange større end Ruslands i stedet for kun 10 gange?’ Godt spørgsmål! Vi skulle hellere bruge pengene på den skrantende velfærd.

Snydt igen!

I foråret 2021 fik de offentligt ansatte en ny overenskomst, der over 3 år skulle give en lønstigning på 5,02 pct. Inden afstemningen blev det påstået, at priserne kun ville stige med 3,95 pct. over de 3 år, så reallønnen var sikret. Men alene det seneste år er priserne steget med hele 4,8 pct., og alle skøn peger på yderligere prisstigninger fremover. Som Kommunist spåede efter overenskomsternes vedtagelse for godt 1 år siden, vil reallønnen ikke stige, men falde på grund af prisstigninger. Dette er blevet bekræftet i overordentligt stor grad, og priserne vil stige meget mere i de kommende måneder. Lønmodtagerne blev snydt igen, mens de private virksomheder generelt har haft fine overskud! Ikke mindst vil danske våbenproducenter og våben-importører skumme fløden!