Minimumsnormeringer
Der er brug for mange flere minimumsnormeringer
Af Lilli Rodeck
Mange af dem, der var med i finanslovsforhandlingerne, så rigtigt glade ud, da de troede, de havde opnået minimumsnormering i børnehaver og vuggestuer. Men sandheden lå langt fra målet.
Besparelserne på uddannelserne har betydet, at pædagoguddannelsen nu er så ringe, at de nyuddannede ikke er forberedt på virkeligheden.
Plejeruddannelsen nedlagt
Angsten for at tage mulig arbejdskraft fra den private sektor har udhulet hele det offentlige velfærdssystem, så muligheden for at få det personale, man mangler, er mere end vanskelig. Overalt i det borgernære velfærdssystem mangler man varme hænder.
Når man bevilger 600 mill. kr. til psykiatrien, er det ingenting imod, hvad man har sparet siden 80’erne, hvor man indførte distriktspsykiatrien. Samtidig med det nedlagde man plejeruddannelsen, hvor man ellers havde sikret sig personale, som var specialiseret i arbejde med psykisk syge. Det har vist sig at være en katastrofe. Nu er det sosu-assistenter, som har det tætte arbejde med de indlagte patienter.
Kravet bør være, at man genindfører plejeruddannelsen, og at man indfører minimumsnormering på området. Det vil afhjælpe nogle af de voldssituationer, som har kostet flere menneskeliv blandt de sosu-assistenter, som prøver at gøre deres bedste i et udsultet system.
Medicinske patienter
Vi har nu fået de første supersygehuse, som har tydeliggjort nogle problemer.
Regeringen og dens støttepartier ønsker, at der kommer 1.000 flere sygeplejersker til sygehusene, og i 2020 er der bevilget 300 mill kr. Men her har man glemt de medicinske patienter, som ikke får glæde at de højt specialiserede supersygehuse. Disse afdelinger har brug for en minimums-normering, som vil sikre, at de syge på de medicinske afdelinger får mad nok, kommer op og får gang i kroppen, og at der bliver givet tydelige forklaringer om bl.a. medicin. I dag oplever mange, at ingen bemærker dem, der ikke spiser maden. Tallerkenerne bliver hentet med og uden mad på.
Ældre- og handicapområdet
Bedre er det ikke for de ældre, som sidder hjemme uden hjemmehjælp. I de seneste mange år har kommuner sparet voldsomt på ældre- og handicapområdet. 19 kommuner har hyret konsulenter til at finde besparelser på ældre og handicappede. Konsulenterne er på resultatløn, så de er yderst motiverede til at finde besparelser, selvom det vil få negativ indflydelse på den enkelte. Også her burde man have minimumsnormering, så de ældre og handicappede vil få et værdigt liv.
Vi lever i flosklernes tidsalder, og næsten alle udsagn sluttes med “passe på Danmark”. Men hvorfor passe på noget abstrakt som et land? Hvorfor ikke sige, at man skal “passe på danskerne”?
Jobcentrene
Det ville være en god sætning, og det betyder, at man selvfølgelig bør passe på dem, som er brugere af jobcentret. Det kan ikke passe, at borgere presses så meget, at det koster liv og helbred. Jobcentrene har en indgroet opfattelse af, at brugerne er dovne, så de skal presses til at søge jobs, som ikke er ledige. Syge og raske skal søge 2 jobs om ugen, selvom der ikke er jobs.
Her er der ingen forbedringer i finansloven. Det syge system, som jobcentrene er, vil fortsætte videre i 2020. Her burde der eller laves en 180 graders kovending, så de arbejdsløse får tilbudt rigtige jobs. Sådan fungerede Arbejdsformidlingen. Igen har man ødelagt noget, som fungerede. Man kunne komme på Arbejdsformidlingen og se, om der var bedre jobs selvom man var i arbejde.
På hele det sociale område i kommunerne har man brug for minimumsnormeringer, så de enkelte sagsbehandlere ikke har flere sager, end de kan overse og klare.