Skip to content

Mjølnerparken: Beboerne gi’r ikke op

Foto og tekst af Stoffer

[KOMMUNIST nr. 3-2024] Den 14. februar i år afsagde boligretten i Københavns Byret kendelse i sagen, hvor 226 familier i Bo-Vitas boligafdeling Mjølnerparken på Nørrebro har gjort indsigelser mod deres opsigelser, fordi de mener, de var opsagt på et forkert grundlag.

Uretten har talt

På uforklarlig vis giver Boligretten Bo-Vita medhold i, at opsigelserne var lovlige.

Beboernes advokat Eddi Omar Rosenberg Khawaja mener, at det er en åbenlyst forkert dom. De berørte familier har da også anket sagen, så sagen går videre til Østre Landsret, hvor den forventes at komme for om ca. et år.

Lejerne er opsagt på baggrund af en helhedsplan i 2021, som indebar modernisering af lejlighederne. Der blev givet løfte til lejerne om, at de efter en kort midlertidig genhusning kunne flytte tilbage til deres lejligheder.

Den reelle baggrund for at opsige lejerne er ikke renoveringen, men at Bo-Vita har frasolgt to af fire gårde med 226 lejemål i Mjølnerparken til det private investerings- og ejendomsselskab NREP, hvor den tidligere overborgmester Jens Kramer Mikkelsen er ­udviklings-direktør.

Udover at sagen nu går videre i Østre Landsret, er der også lagt sag an mod Bolig­ministeriet. En sag som foreløbigt er til høring ved EU-domstolen.

vi-tager-mjølnerparken-tilbage
De aktive beboere i Mjølnerparken giver ikke op.
Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk