Møde mellem KPiD og DFLP (Palæstina), ICP (Iraq) og SCP-United (Syrien)

[KOMMUNIST 8-9 2022]

Iraq

Situationen i Iraq er meget svær for befolkningen. Den sekteriske fordeling af magten, som amerikanerne og deres allierede indførte, er ødelæggende men meget svær at bekæmpe. Levestandarden er væsentligt forringet, og naboernes (Tyrkiet, Iran og Saudi Arabien) indgreb underminerer selvstændigheden.

I oktober kom der et folkeligt oprør efter et valg, der kun forstærkede den strukturelle krise i landet. 8 måneder efter valget er det endnu ikke lykkedes at få valgt en premierminister eller få en regering på plads.

Der er krise mellem de shiitiske og de kurdiske partier. Kurderne samarbejder med både USA, England og Israel. Partiets strategi er at samle venstrefløjen for at tvinge de magthavende partier til at udskrive nyvalg til parlamentet for at få et mere retfærdigt valg.

Palæstina

Omkring Palæstina skaber det øgede samarbejde mellem USA og Israel en meget kompliceret situation, hvor også de fleste arabiske lande laver aftaler med Israel.

Officielt støtter både Israel og USA en to-statsløsning, men i realiteten modarbejder de den, og Israels konstante udvidelse af besættelsen sigter mod at umuliggøre oprettelsen af en selvstændig palæstinensisk stat indenfor 1967-grænserne og med Østjerusalem som hovedstad.

Det værste er næsten, at ingen protesterer mod overgrebene mere. Det er blevet stadigt sværere at holde liv i Palæstina-solidariteten. Alle ved, hvad der foregår, men ingen stiller Israel til ansvar. Det er væsentligt at få gang i solidaritetsbevægelsen igen, selvom alt i Europa for øjeblikket drejer sig om Ukraine og boykot af Rusland og Kina.

Syrien

I princippet er krigen i Syrien ovre. Landets hær har magten i langt det meste af landet, og den etniske opdeling, europæerne og amerikanerne havde planlagt, er ikke lykkedes.

I det nordvestlige Syrien kæmper stadig en væbnet opposition bestående af en række religiøse grupper, der støttes af de konservative arabiske lande. Og i den nordøstlige del har et lille kurdisk mindretal sammen med amerikansk militær besat et af de mest ressourcerige områder i Syrien med både oliekilder og kornproduktion, som Tyrkiet naturligvis står på spring til at overtage, når kurderne lades alene tilbage.

Russerne kom til Syrien i 2015 for at støtte regeringen, men har som kapitalistisk land sine egne interesser der. De har to mål: at lukke for arabisk olieeksport gennem Syrien og at få deres egen gas igennem.

Også Iran er til stede for at pleje egne politiske interesser. De syriske kommunister arbejder for en diskussion mellem alle de syriske partier og etniske grupper om, hvordan man sammen får løst de politiske problemer og får økonomien op at stå igen.

Men det kræver, at USA, Rusland og Iran trækker sig ud, og at FN-resolution 254 føres ud i livet. Der skal dannes en midlertidig regering overvåget af FN og vedtages en ny grundlov.

Elin Søborg