Motorsavsmassakren fra højre
[KOMMUNIST nr. 1-2024] I Argentina har der lige har været afholdt valg.
Her er resultatet på visse punkter sammenligneligt med det hollandske valg. Ligeledes er det det yderste højre, der er løbet af med sejren, og den argentinske befolkning har fået en præsident i spidsen, der er blevet omtalt som Sydamerikas Donald Trump. Den højreradikale økonom Javier Milei har sat ord på den desperation der findes i Argentina. Kuren, han har italesat, er vulgær, men han har formået at samle frustrationen op. Det betyder dog ikke, at det er de utilfredses interesser, han kommer til at varetage.
I slutningen af november vandt højrepopulisten Javier Milei præsidentvalget i Argentina. Utilfredsheden med de tidligere politikere, der har kastet 40 procent af befolkningen ud i fattigdom, sendte en stor del af vælgere i armene på den kontroversielle og reaktionære politiker. Han har blandt andet gjort sig bemærket med en række ekstreme udtalelser, samt tourneret landet rundt med en motorsav til vælgermøderne for at illustrere sit ønske om at save ned på det offentlige.
Nu er Javier Milei i fuldt sving med politisk at svinge denne motorsav sammen med sine ministre, der blandt andet består af tidligere forretningsmænd. Han har derudover udnævnt den tidligere nazist, Rodolfo Barra, til direktør for den argentinske nationalbank.
Blandt de første tiltag, den nye regering har taget, er et stop for tilskud til at holde priser på el og offentlig transport nede, hvilket rammer almindelige mennesker ekstremt hårdt. Flere offentlige arbejdspladser skal privatiseres, og ansættelseskontrakter opsiges. Derudover har Milei devalueret den argentinske peso med 50 procent, hvilket rammer de fattige og skaber endnu flere fattige.
Den ekstreme højrefløj i dens forskellige afskygninger verden over vinder desværre politisk indflydelse i takt med, at kapitalismens modsætninger og klasseskel udvides.
Imperialisme, krige, kriser og fejlslagne reformer har skabt ulighed, frustration og vrede hos mennesker verden over. Det giver grobund for fascisme og reaktion. Derfor er kampen mod dette også international.
Som kommunister må vi vise, at der ikke er brug for mere af det samme. Der er brug for at organisere frustrationen og vreden, give den politisk retning så eksempler, som dem i Holland og Argentina, kan smides på historiens mødding.
Minka