Mutter Courage og Corona i Skuespilhuset

Af Margit Andersen

Det fortælles, at en velrenommeret kritiker engang kom for skade at anmelde et teaterstykke, han ikke havde set. Noget sådant har vi hidtil ikke budt dette blads læsere, men nu sker det, og I er hermed advaret. En times tid før herværende anmelder skulle ind at se Mutter Courage, og to dage før deadline, indløb der en mail fra teatret om, at forestillingen var aflyst, da en ansat var blevet smittet med Corona. Hvad gør man så? Man anmelder uden at have set stykket, men indrømmer det åbent og ærligt.

Lenin har et sted skrevet noget om, at for monopolerne er krigen ikke en frygtelig ting, men en frygteligt indbringende ting. Det skal ikke betvivles, men sagen stiller sig ganske anderledes for småfolk, selv for dem der har kurage til at deltage i profitspillet. Det er essensen i Bertolt Brechts mesterstykke ”Mutter Courage og hendes børn”, der med udgangspunkt i trediveårskrigen (1618-48) handler om krigens væsen og uvæsen.

Mutter Courage følger sammen med sine tre voksne børn tropperne fra Sverige og ned i Europa. Hendes rullende marketenderi er deres hjem og deres indtægtskilde, og det værste, der kan ske, er, hvis freden skulle bryde ud og dermed ødelægge gesjæften. Mutter Courage er en antiheltinde, for hun er ”en slagmarkens hyæne”, der ledes af sit pengebegær og overlevelsesinstinkt, og som villigt skifter fanen ud, så den passer med øjeblikkets sejrherres. Men hun er samtidig en hønemor, der under de givne betingelser prøver at beskytte sine kyllinger, men ikke længere end isen kan bære. Når den grænse er nået, kan hun gå så vidt som til at fornægte sit afkom.

Det, der adskiller Mutter Courage fra Brechts andre lærestykker, er, at det er så følelsesmæssigt stærkt, som f.eks. der hvor den stumme datter Kattrin, der ”lider af medfølelse”, heroisk ofrer sit liv for at advare indbyggerne i en by om, at fjenden er på vej i nattens mulm og mørke. Hendes mor sørger, synger en vuggevise og overlader det derefter til andre mod betaling at begrave datteren, for hun skal videre med sin vogn.

Feltpræsten, der lukrerer på Mutter Courage, mener ikke, at krigen nogensinde vil høre op, men at den med pauser har et langt liv foran sig. Det illustreres i denne opsætning ved, at soldaterne er iklædt uniformer fra forskellige tiders krige og helt op til vores tid. 

Det moralske tema om menneskets iboende egoisme i krisesituationer er også evigt aktuelt, som man kan se i det små i øjeblikket, hvor folk hamstrer dagligvarer, og smarte fyre i Japan opsøger ældre mennesker og tilbyder dem at installere virusfilter i deres vandhaner.

Af gode grunde er det ikke muligt at kommentere scenografi, instruktion og skuespillernes præstationer, men de anmeldere, der nåede ind at se stykket, før det blev lukket ned indtil videre, er meget positive og roser Karen-Lise Mynsters præstation som Mutter Courage, og i det hele taget hele ensemblet og opsætningen.

Mutter Courage og hendes børn. Tekst Bertolt Brecht. Instruktion Sigrid Strøm Reibo. Skuespilhuset til den 18. november.