skip to Main Content

Når jeg bliver gammel

En urealistisk drøm om alderdom

Af Rikkke G.F. Carlsson, formand for Kommunistisk Parti i Danmark

Jeg er vild med sangen fra Gnags, der hedder ”Når jeg bliver gammel”. En drøm om at sidde på en bænk og nyde livet, der gik og går forbi. 

Men det må for mit og andres vedkommende nok forblive en drøm, hvis ikke vi rejser os fra alle livets faser og kræver ændringer. 

De unge 3F’ere kræver 30 timers arbejdsuge, fordi de ved, at de aldrig vil nå pensionsalderen med den nuværende arbejdstid og arbejdsgivernes og politikernes krav om højere pensionsalder. I hele verden kræver de, at vi skal arbejde længere. I hele verden skærer de i pensionen som tak for din krops og hjernes indsats. Har du ingen familie til at hjælpe økonomisk, må du tigge og bo på fattighjem.  

Fra fattiggård til folkepension

Jeg bærer mit navn med stolthed – Frydensbjerg, hedder jeg. Et smukt navn med et helvede af en historie. Hver gang jeg støder på navnet, tænker jeg på, om de mon kender navnets baggrund. 

Min morfar og alle hans -søskende kom fra fattiggården Frydensbjerg i Silkeborg, og fik derfor gårdens navn. Skiltet er der endnu, men i dag rummer området en kolonihave. De måtte stjæle mad fra hestene for at overleve. Min oldefar var en Jens Vejmand, som Jeppe Aakjær digter om, der huggede sten til vejene, men fik ikke nok til at brød-føde sine børn. 

På den baggrund gennemførte man folkepensionen for lidt over 60 år siden. Et opgør med tidligere tiders fattighjælp og økonomisk ulighed. Det blev en ret til en værdig alderdom. Folkepension blev i 1957 indført som en rettighed til alle borgere over 67 år, uanset formue, tidligere erhvervsaktivitet og indkomst. 

Nedturen

Dengang modtog 384.000 personer folkepensionen. Siden er antallet af folkepensionister i Danmark steget, lige som befolkningstallet. I dag modtager lidt over en million danskere folkepension tjent op gennem et langt arbejdsliv. 

Men folkepensionisters realindkomst er kun steget med 1 pct. over de sidste 10 år, mens realindkomsten for arbejdere mellem 25–64 år er steget med 14 pct. Imens er skatten på arbejde faldet, men pensionister og andre på offentlig ydelse betaler prisen for den brugerbetaling, en skattelettelse medfører, samt bidrager over skatten til vores velfærd. Altså, de fattigste danskere betaler prisen.

Virkeligheden er nemlig, at 56 pct. af landets folkepensionister har en lav eller meget lav indkomst. 

Kun få rige pensionister

Kun 14 pct. har så høj supplerende indkomst (dvs. mere end 332.500 kr. før skat), at de kun får folkepensionens grundbeløb. Det viser nye beregninger fra Ældre Sagen baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. 

De økonomisk dårligst stillede folkepensionister har kun folkepensionen og eventuelt ældrecheck, samt lidt ATP at leve for. Ser vi på landets knap 1,1 mio. folkepensionister som helhed, er det altså kun 14 pct. af dem, der tilhører gruppen med høj indkomst. Så reklamerne med pensionister, der spiller golf og rejser, er et fejlagtigt billede af virkeligheden. 

Derfor var det også ondt og en politisk svinestreg at fjerne mimrekortet. Selvom det er sat på tænkepause, skal vi alle og pensionisternes organisationer være vågne og præge ”tænkepausen”. I den nye finanslov bliver der igen hugget penge fra pensionen. 

Ikke rige af pensionsopsparing

Politikerne troede, at lønmodtagerne var blevet rige. De betaler jo til pensionsopsparinger igennem deres løn. Men de kom til verden under Schlüters trepartsforhandlinger med LO og DA i 1987. Et par år senere blev de første kollektive aftaler løftet ind i OK. 

Der er ikke mange overenskomster, der ikke har en pensionsopsparing. Men en undersøgelse fra A4 viser, at 20% af de 40-årige slet ikke er i gang med en opsparing og med de 50-årige er det 13%, som står udenfor. 

Hvordan rækker folkepensionen for sådan nogle, der af mange årsager ikke har været tilknyttet arbejdsmarkedet eller har haft en overenskomst? Mon de overlever alderdommen?

Men det er selskaberne

2017 var den samlede betaling fra kunderne til pensions-selskaberne på 22,6 milliarder kroner for det, der kaldes administrationsbidrag. Oversat til dansk betyder det, at hver eneste danske lønmodtager betaler omkring 400.000 kr. til pensionsselskabet i løbet af sit arbejdsliv. 

Den samlede formue, vi har betalt sammen på vores arbejdsmarkedspension, er 2500 milliarder kroner og vil kun stige. Sidste tal fra 2017 viser, at disse selskaber tjente 22,6 milliarder kroner på at administrere aftalerne. 

Vi har ingen indflydelse på investeringerne, som går både til våbenindustri og miljø-skadelig produktion, der ødelægger livet for os alle, ingen nye billige boliger, der kun ejes af os uden spekulation, alt skal give afkast. Vor tvangs-opsparing til egen pension foregår på kapitalens præmisser. Tabes der på rouletten, er det os, der mister i udbetaling. Det har aldrig været et overenskomstkrav, at vore penge skulle spilles bort. 

Fælles sag

Vi vil have vore penge udbetalt og så kræve en værdig folkepension. Begge dele er vore egne penge, men ingen af dem har vi indflydelse på.  Privatpensionen bliver alligevel modregnet, når vi endelig skal have folkepensionen udbetalt. 

Desværre må nydelsen af pensionisttilværelsens ulidelige lethed lade vente på sig, for om lidt bliver du smidt ud af ældreboligen, da den ligger i en Ghetto. 

Nå, så har du jo alligevel ikke andet at lave end at gå efter tilbud, så kom med på barrikaderne, smør rollatoren og puds stokken. Verden venter, fremtiden tilhører os unge som gamle – vi skal samme vej. 

Gå med kommunisterne.

Back To Top