Skip to content

Naftali Bennett – Israels nye premierminister

Naftali Bennet blev indsat som Israels nye premierminister efter at have vundet valget med den mindste margen – bare 60 stemmer mod 59.

Hans sejr afslutter en 12-årig regeringsledelse af den tidligere premierminister Benjamin Netanyahu – landets længst fungerende leder.

Naftali Bennett er en religiøs hardliner, ultranationalist, bosætterleder, højteknologisk millionær og tidligere ansat i specialstyrkerne. Han gjorde tjeneste i en israelsk militær eliteenhed, før han blev millionær ved at sælge et program til bekæmpelse af bedrageri til et amerikansk sikkerheds-firma for 145 millioner dollars.

Så, hvem er Naftali Bennett?

Stolt morder

Den hardline-religiøse nationalist, som en gang var leder af en fremtrædende jødisk bosættergruppe og nu er Israels næste premierminister, er åben om sin fortid.

En rapport fra den hebraisk trykte udgave af Yedioth Abranoth citerede Bennett, som pralede af at have dræbt ”indfødte palæstinensere”. ”Hvis du fanger terrorister, skal du bare dræbe”, tilføjede han og støttede drab på palæstinensiske politiske fanger.

Nummer to på Bennetts partiliste, Yasmina Ayelet Shaked, har efterlyst folkemord på palæstinenserne. Hun sagde i et opslag på Facebook, at ”hele det palæstinensiske folk er fjenden” og retfærdiggør ødelæggelsen ”herunder af ældre og kvinder, byer og landsbyer, ejendom og infrastruktur”. Hun foreslår, at man dræber palæstinensiske mødre, som føder ”små slanger”. Dagen efter Shakeds Facebook-opslag blev den palæstinensiske teenager Muhammad Aby Khudair kidnappet og brændt levende af seks israelske bosættere i 2018.

Da fredelige palæstinensere samlede sig på grænsen til Gaza og blev mødt med dødelige styrker, sagde Bennett, at israelske tropper burde have en ”skyde for at dræbe”-politik, også mod mindreårige.

”Jeg ville ikke lade terrorister krydse grænsen fra Gaza hver dag”, sagde han. På spørgsmål om hæren, som kæmper mod børn, svarede han: ”Det er ikke børn. De er terrorister. Vi narrer os selv”.

Støtter ulovlig bosættelse og apartheid

Bennett blev født i det okkuperede Haifa i 1972. Hans forældre var kolonister, som kom fra San Francisco i 1967.

En video, som er lagt ud på hans officielle side på YouTube og beskriver Bennetts plan, viser støtte til annekteringen af det meste af den besatte Vestbred, som han hævder er vigtig, ikke bare af sikkerhedsmæssige årsager, så hundredtusindvis af jøder kan forblive der, men også fordi Israel vil have kontrol med sine vandressourcer.

Forslaget, der baserer sig på en syvpunktsplan, som Bennett udgav i 2012, ville presse de fleste palæstinensere på Vestbredden ind i urbane enklaver med begrænset kontrol over livet. Nogle tusinder ville få israelsk statsborgerskab for at ”modvirke alle påstande om apartheid”, som det hedder i dokumentet.

Mennesker i den geografisk adskilte Vestbred og Gazastriben ville ikke kunne få ”forbindelse” med hinanden af frygt for at bringe ”volden, ustabiliteten og problemerne” fra Gaza ind på Vestbredden. Til slut gør forslaget det klart, at palæstinensere aldrig ville være i stand til at oprette en stat på Vestbredden. Israel ville opretholde ”fuldstændig sikkerhedskontrol”.

I et interview med Mehdi Hassan i Al-Jazeera siger Bennett, at Israels politik er styret af Bibelen, og hvis man f.eks. ønsker en selvstændig palæstinensisk stat, må man forandre Bibelen først.

Knut Jarl Rødje, Friheten

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk