Nakba 15. maj
[KOMMUNIST nr. 6-7 2024] Den 29. november 1947 godkendte FN’s generalforsamling anbefaling fra en kommission om at opdele det landområde som Storbritannien kontrollerede i Palæstina i en jødisk og en arabisk stat. FN-resolution 181.
56% skulle gå til jødernes stat. Jøderne udgjorde omkring en tredjedel af befolkningen i Palæstina, mens den arabiske stat skulle være væsentligt mindre med 42%
15. maj 1948 udråbte jøderne i Palæstina staten Israel og forstærkede den allerede igangværende etniske udrensning i området.
Dagen er palæstinensernes katastrofe – på arabisk nakba.
76 års Nakba-dag var præget af gazakrigens gru og tiltagende vold på Vestbredden fra den israelske besættelsesmagt. Der var store demonstrationer i Ramallah og de øvrige palæstinensiske områder. Sirener i Vestjordan hylede i 76 sekunder for at erindre om 76 års fordrivelse. Derefter herskede stilhed.
Tusinder havde forsamlet sig i Ramallah for at deltage i den årlige march for at erindre katastrofen, der på arabisk kaldes Nakba – den voldsomme fordrivelse af omkring 760.000 palæstinensere i 1948.
Overalt på Vestbredden fandt lignende marcher sted.
Menneskene bar stolt det sorte eller rød-hvid mønstrede sjal, der i løbet af årtier er blevet et kendt tegn for palæstinenserne og deres modstand mod den israelske besættelsesmagt.
De palæstinensiske efterretninger berettede, at ved en protestmarch i byen Al-Bira var en ung mand blevet dræbt, da en fra besættelsesmagten åbnede ild mod demonstrationen.
Siden den nuværende israelske krig mod Gaza startede, har angrebene på Vestbredden taget til. Mindst 500 palæstinensere blev siden 7. oktober dræbt af israelske soldater eller bosættere.
Vestbredden blev besat af Israel i 1967. I dag lever der mere end 500.000 israelske bosættere i bosættelser, der er illegale ifølge international lov.
Krigen mod Gaza fortsatte på Nakba-dagen med uformindsket grusomhed. En halv million mennesker er fordrevet. Antallet af døde er steget til 35.200.
Flygtningelejrene Nuseirat og Dschabalija i Gaza blev påny angrebet af Israel.
At Israel ikke bliver stillet til regnskab, er ikke kun en fare for palæstinenserne, men for den samlede verdensorden.
HGN