Nedsmeltningen

Oktober skammens måned

Af Lilli Rodeck

Regeringen er meget ivrig efter at få så mange som muligt ud på et arbejdsmarked, som ikke er særlig rummeligt. Arbejdspladserne ansætter kun folk, som enten har arbejde eller kun har været arbejdsløse/syge i kort tid. Metoden til at få presset mennesker til at tage et hvilket som helst job er pisk.

Den nye kontanthjælps-reform kræver, at man skal arbejde 225 timer om året. Denne stramning gælder nu også enlige, som risikerer at stå helt uden forsørgelse. Undtagelsen fra reglen gælder kun de mennesker, som kommunen ikke vurderer er parate til arbejdsmarkedet.

Oven i denne voldsomme stramning kommer så et kontanthjælpsloft, hvilket betyder færre penge til alle kontanthjælpsmodtagere, dagpengemodtagere og pensionister.

60.000 har fået brev om, at de mister deres kontanthjælp, hvis ikke de når at arbejde 177 timer inden 1. oktober. Hvor mange der reelt bliver ramt vides ikke, men med et arbejdsmarked, som ikke rummer mennesker med problemer eller forskellige sygdomme, kan man kun frygte for antallet.

Ingen billige boliger

Vi har i storbyerne haft travlt med byfornyelse, hvilket betyder, at der ikke mere findes ret mange billige boliger. Vi kommer uden tvivl til at opleve en voldsom forøgelse af hjemløse. Og i byerne har man efterhånden også sat dørtelefoner på opgangene, sat bøjler på bænkene over alt i parker og på stationer. På alle måder får de hjemløse at mærke, at de ikke er velkomne i middelklassens boligkvarterer.

Ritt Bjerregård lovede, da hun var borgmester, at der ville blive bygget billige lejligheder, men det viste sig at være umuligt, dels på grund af de dyre grunde, og dels fordi ingen ville bygge disse boliger. De samme vanskeligheder har der ikke været ved bygningen af luksusboliger overalt i Hovedstaden.

Ingen medmenneskelighed

Vi er nu vidner til en nedsmeltning af det sociale system. Alle de muligheder, der var i 70’erne og frem til 00’erne, er væk. Den indre svinehund har helt overtaget sociallovgivningen.

Vi er også vidner til ned-smeltning af sundhedssystemet, da økonomi har overtaget medmenneskeligheden.

Vi ser sygehuse, hvor man doper patienter, fordi man ikke har personale til den nødvendige pleje. Vi ser et personale, som ikke har tid til at vaske hænder. Vi ser dødssyge mennesker blive flyttet rundt. Og vi ser et sundhedssystem, som ikke er lige for alle. Netop kontanthjælpsmodtagerne er dem, som bliver tabere i et sundhedssystem indrettet til de højtråbende middelklassekvinder.

Stormasket sikkerhedsnet

Undersøgelser viser, at Danmark er et rigt land, fordi der er stor lighed. Men siden 00’erne er denne lighed forsvundet. Og med en stor gruppe mennesker, som tabes gennem det nu stormaskede socialnet, risikerer vi som nation at blive fattigere og fattigere.

Det er yderst tåbeligt, da vi jo i USA kan se følgerne af et ulige samfund. Der vandt en Trump som republikanernes præsidentkandidat. Vælgerne er fattige hvide mænd, som mener, at USA har brug for en stærk mand.

Overalt i den vestlige verden ser vi ultra højrekræfter marchere frem. I Danmark er DF ikke mere højreorienteret nok, så der er blevet skabt flere partier, der også har fremmedhad som drivkraft.

Ved at presse mennesker ud i håbløse livsvilkår skaber man grobund for nazisme og fremmedhad. Det er en farlig udvikling, som kan ende i en voldsom krig, der måske får 2. Verdenskrig til fremstå som fredelig.

Hadet mod andre folkeslag og religioner er ret tåbeligt, da tryk avler modtryk. Men desværre er der ikke mange politikere, som gider lære af de historiske erfaringer.