Skip to content

Niger: Afslutning på vestlig overhøjhed

[KOMMUNIST 8-9 2023] Det militære kup i Niger skaber stadig overskrifter internationalt. Det viser, at Afrika grundlæggende er ved at forandre sig. Sahel-provinsen i Vestafrika – tidligere fransk koloniområde, der består af 15 afrikanske lande heriblandt Burkina Faso, Mali, Nigeria og Niger, blev ved afkoloniseringen en del af Frankrigs uformelle indflydelsessfære.

Frankrig forsvarede sin dominans meget hårdt. Lejlighedsvise oprør blev slået ned med alle midler. I de sidste to år har det dog været tydeligt, at Frankrig tilsyneladende ikke længere er i stand til at fastholde magten.

Niger

Anti-fransk kup

Først smed Mali og derefter Burkina Faso de franske tropper ud af landet – og nu Niger. Fran­krig vil formodentligt blive frataget magten indenfor en kort periode. Mali, Burkina Faso og Niger er ikke isolerede fænomener. Det er en del af en ny, stadig mere succesfuld stræben efter uafhængighed på tværs af hele det afrikanske kontinent – væk fra europæisk og amerikansk overherredømme.

ECOWAS

11 stater ud af de 15 som indgår i den økonomiske sammenslutning af vestafrikanske stater ECOWAS, hvor EU og USA/NATO er dybt involveret, har truet med militær indgriben, hvis ”den demokratiske orden” ikke genoprettes efter militærkuppet mod præsident Mohammed Bazoum.

Mali, Burkina Faso og Guinea, som er blevet suspenderet fra ECOWAS efter militærkup i deres egne lande, støtter den nye ledelse under den midlertidige præsident Abdourrahamane Tchiani fra partiet CNSP (National Council for the Protection of the Fatherland)

Tciani har dannet en regering bestående af militære og civile. Det meddelte en talsmand fra CNSP på nationalt tv. 21 ministerposter er besat. Forsvar og sikkerhed forblev i militærets hænder.

Uran og guld

Den militære ledelse i Niger har suspenderet al fransk eks­port af uran og guld til det franske multinationale selskab ORANO, der driver 56 atomkraftværker. 40% af Nigers befolkning på 26 mill. lever i fattigdom. Den tidligere regering er anklaget for korruption og for at berige sig selv. Den tidligere mineminister er blandt de 180 medlemmer, der blev arresteret af den militære ledelse.

Militær intervention?

Den modvind, som den nigerianske præsident Bola Tinibu, der er nuværende formand for ECOWAS, for nylig mødte i sit eget land, ser ud til at have haft en effekt. Ved starten af et møde om situationen i nabolandet Niger erklærede præsident Bola Tinibu, efter protest mod militær indgriben fra medlemmer i senatet i Nigeria, at det var vigtigt at prioritere diplomati.

Tinibu sagde i den nigerianske hovedstad Abuja: ”Vi skal involvere alle involverede parter også kuplederne og overtale dem i seriøse forhandlinger til at give afkald på magten og ­genindsætte præsident Bazoum. Det er vores pligt. Militær intervention skal kun være den sidste udvej”.

ECOWAS havde oprindeligt kun givet den midlertidige regering en uge til at lade tidligere præsident Bazoum komme tilbage, men kuplederne lod fristen passere uden at reagere og spærrede luftrummet for ”fjendtlige” fly på skæringsdatoen.

Inden da havde USA’s viceudenrigsminister Victoria Nuland (selv specialist i kup) været i Niger for at forhandle med repræsentanter fra militærledelsen, men uden resultat. Der befinder sig 1000 soldater fra USA på en base i det vestlige Niger – samt 1500 franske soldater i landet.

Overgangsregeringerne Burkina Faso og Mali har i en fælles erklæring sammen med Algeriet udtrykt støtte til Niger, hvis landet bliver angrebet militært udefra. Erklæringen tager afstand fra Vestens sanktioner mod landet som ulovlige og umenneskelige. Hvis ECOWAS angriber, vil Burkina Faso og Mali forlade det vestafrikanske forbund.

Selvtillid i de afrikanske lande

Stats- og regeringschefer fra 21 afrikanske lande rejste i slutningen af juli i år til Rusland – til Afrika-topmøde i Skt. Petersborg, selv om de vestlige magter rasede. Hele 49 lande var repræsenteret, og for første gang optræder flere afrikanske lande som mæglere i Europa ved at forsøge at indlede forhandlinger mellem Rusland og Ukraine for at afslutte krigen.

Den nye selvtillid peger mod et dybtgående skift på det afrikanske kontinent.  HjN

Kilde jw/uz/ Hebdo

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk