NKP 100 år

Af Henrik Stamer Hedin

[KOMMUNIST 12-2023] Norges Kommunistiske Parti og Danmarks Kommunistiske Parti ligner hinanden meget, og de er også stort set lige gamle. Vi fejrede vores hundrede år for fire år siden, og de norske kammerater fejrede deres i år – i begge tilfælde i starten af november.

Forskellen på de fire år skyldes, at det norske Arbeiderparti (i modsætning til det danske socialdemokrati) længe stod vaklende over for, om man skulle tilslutte sig den Tredje (eller Kommunistiske) Internationale, Komintern. Det endte som i Danmark med, at højrefløjen sejrede, omend marginalt; Arbeiderpartiet splittedes, og Norges Kommunistiske Parti blev til. Det er så hundrede år siden, og det blev fejret den 4.-5. november.

Fejringen fandt sted på et konferencehotel i den østlige udkant af Oslo og havde form af en længere række oplæg om de forskellige bevægelser og masseorganisationer, NKP er engageret i, fra fagbevægelsen til Bedstemødre for Fred. Netop fredsbevægelsen synes det norske parti at have godt greb om – modsat herhjemme. Der var i hvert fald ikke mindre end 6 oplæg om de forskellige dele og aspekter af freds­arbejdet.

Også en film så vi med motiv fra modstandskampen mod nazismen. Den har de to partier til fælles, men kampbetingelserne i Norge var væsentlig hårdere end herhjemme.

Mens den danske regering samarbejdede med besættelsesmagten, gik i alliance med den og med nogen tøven forfulgte kommunister og andre modstandsfolk, men dog ikke var erklæret fascistisk, var det netop, hvad Norge fik allerede den 9. april 1940, og NKP var illegalt fra begyndelsen. Mange måtte flygte til Sverige, og det foregik ikke med båd over Øresund, men ad lange og øde skovveje over fjeldene. Og tyskerne foretog mod krigens slutning direkte massakrer på de fanger, de havde taget. Det handlede filmen Veien til Eskilstuna om.

DKP var repræsenteret på partijubilæet ved forfatteren af disse linjer, der også som den eneste udenlandske gæst fik lov at tale til forsamlingen. Der var ellers andre internationale gæster, dog ikke mange, men det iranske Tudeh-parti, som har medlemmer i Norge, var der, og det samme var den kinesiske og den cubanske ambassadør.

Der lå sne i Oslo, da jeg kom, men da jeg tog hjem søndag eftermiddag, var den allerede begyndt tø.