Skip to content

Nobels fredspris – 100 års ubrugte muligheder

Juristen Fredrik Heffermehl har i flere årtier beskæftiget sig med norsk og internationalt fredsarbejde og med Nobels fredspris. I 2020 udgav han bogen Medaljens Bagside, hvor han giver en analyse af Nobelkomiteens arbejde.

Fredsprisen skulle belønne fredsarbejde

Det norske parlament fik i 1897 den ærefulde opgave at uddele Nobels Fredspris. Heffermehl viser, hvordan uddelingen i alle årene fra 1901 med få undtagelser har brudt med Nobels intentioner.

Heffermehl går på jagt efter den tabte vision, idet han mener, den norske Nobelkomité har ”strøet prisen ud over hele verden uden idé og retning”. Han argumenterer for, at tolkning af et testamente kræver juridisk kundskab, indsigt i testators situation, tidsånden og samfundets og testators ideer.

Han argumenterer for den juridiske forpligtelse, de, der forvalter et testamente, har til testators ønsker. Her lægger Heffermehl stor vægt på Nobels nære venskab med Berta von Suttner (1843–1914) og hendes epokegørende selvbiografiske bog ”Ned med våbnene” og viser den påvirkning, denne havde på Nobels samtid.

Heffermehl har fået adgang til korrespondancen på 70 breve mellem de to, gennem otte år fra 1888 til to uger, før Nobel dør i 1896. Han mener, at nøglen til forståelse af Nobels intention med fredsprisen ligger i denne brevveksling, hvor Suttner beskriver sit fredsarbejde og beder om støtte. Nobel svarer, sender penge og udtaler sin store anerkendelse af hendes arbejde.

Denne korrespondance, hævder Heffermehl, viser en væsentlig del af det billede, Nobel havde af fredsforkæmpere, og som han ville støtte med prisen. Det viser også, hvor stor indflydelse Suttner havde på Nobel i disse år, og på hans valg af det at støtte fredsbevægelsen i sit testamente.

Fredsprisen til de forkerte

Allerede med sin første prisuddeling i 1901 til stifteren af Røde Kors, Henri Dunant, viser den parlamentsudvalgte Nobelkomité, at den så helt bort fra testators intention om, at prisen skal gives til ”den, der har virket mest eller bedst for nationernes forbrødring og afskaffelse eller reduktion i stående armeer, samt at organisere og udbrede fredskongresser”.

Gennem detaljeret dokumentation viser Heffermehl, at Nobelkomiteen i 119 år har set bort fra Nobels testamente og frataget fredsbevægelsen store summer, de retmæssigt skulle have disponeret over i kampen mod rustningsindustrien og krigsforberedelse.

Det er den manglende juridiske kundskab og indsigt, som gør, at denne politisk udnævnte komité har bestemt, at enhver samfundsgavnlig aktivitet falder indenfor Nobels fredsbegreb. Heffermehl påviser med et utal af eksempler, hvor vanskeligt det har været at tage dette op til diskussion med dem, der forvalter prisen, hvordan de har nægtet at diskutere Nobels opfattelse af det at arbejde for fred og imod krig.

Det er selve fredsbegrebet, antikrigsarbejdet, som er det provokerende og truende, og som magthavere til alle tider verden over har bekæmpet. Heffermehl starter bogen med eksempler på, hvordan fredsforkæmpere bliver fortiet, overset og direkte modarbejdet.

Fredsdage, som de var tænkt, og som de er nu

På Martin Luther King-dagen bliver hans ikke-voldelige kamp for de sortes borgerrettigheder fremhævet hvert år. Hans stærke kritik af USA’s krige, af imperialisme, oprustning, våbenproduktion og våbenhandel bliver derimod fortiet.

Efter den amerikanske borgerkrig i 1865 organiserede en driftig kvinde, Ann Jarvis i Taylor County, USA, en mindedag, hvor kvinder afholdt en mødrenes venskabsdag med soldaterne fra borgerkrigen, som skulle leve sammen i fred og forsoning og gensidigt tage sig af de sårede fra krigen. Dette er blevet til Mors Dag, en indkøbsdag, og dets antikrigsbudskab er fortiet og glemt.

I 1926 besluttede Kongressen i USA, at 11. november skulle være Våbenhviledagen til minde om første verdenskrig og til at bygge fred og forståelse. I 1954 blev dagen omdøbt til Veterans Day og bruges til at hædre USA’s krigere og krigsmagt.

Heffermehl bemærker, at det tog ham lang tid at indse, at også Nobels fredspris var blevet offer for militærkræfterne. Blandt de politisk udnævnte medlemmer af Nobelkomiteen er der ingen, som har udmærket sig indenfor fredsarbejde. I løbeet af de sidste 60 år har de fleste delt regeringens holdning om, at udenrigs- og sikkerhedspolitikken varetages bedst af NATO og USA.

De der vandt, og de der burde have vundet

I sidste halvdel af bogen gennemgår Heffermehl detaljeret samtlige fredsprisvindere.

Han har fået adgang til Nobelkomiteens arkiver og deres 100 uddelinger til i alt 131 prisvindere. Frem til 1971 har han haft adgang til alle originaldokumenter og sekretariatets udredninger. Efter det er dokumenterne hemmeligstemplede, og han viderefører analysen ud fra egne erfaringer og alment tilgængeligt materiale.

Hans store pionerarbejde ligger i det, at han vurderer hver kandidat ud fra sin analyse af Nobels intention med prisen og giver en vurdering af, hvem han mener burde have været Nobelkomiteens valg.

Det imponerende og banebrydende er, at han bruger denne analyse også på dem, der er blevet foreslået til prisen og vraget og på en række andre, han mener, var kvalificerede kandidater. Han diskuterer og søger svar på spørgsmålet om, hvem der hvert år burde have fået prisen.

Med denne gennemgang viser han, hvilke enorme værdier fredsarbejdet og krigsmodstanden i verden er blevet frarøvet gennem Nobelkomiteens manglende vilje og evne til at tage Nobels intention alvorligt. Denne del af bogen er en kilde for vor tids fredsarbejde og indsatsen fra enkeltpersoner og organisationer, som har forsøgt at bekæmpe militærmagtens kontrol over politikken.

Dette er en bog, som burde læses af alle, som ser fred og nedrustning som en løsning, der er værd at kæmpe for, og den stigende oprustning som vor tids store udfordring.

Fredrik S. Heffermehl: Medaljens Bagside. Svein Sandnes Bogforlag 2020

Kilde: Friheten

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk