Skip to content

Nogle konsekvenser af de politiske beslutninger i Danmark

– Både de foretagne og de undladte

Af Hellen Gade

Takket være en veluddannet, dygtig arbejderklasse rangerer vort samfund i dag blandt de rigeste i verden.

Flertallet af journalister og politikere i Danmark har kritikløst annammet overklassens hændervridende klage over hvor dyb denne krise er. Der er ikke råd til at lønne arbejdskraften anstændigt, det er nødvendigt at sætte arbejdstiden op, sætte pensionsalderen op, indskrænke kulturen, indskrænke den offentlige sektor, smide tusindvis af arbejdende mennesker på gaden, og med dagpenge-reformen uden retmæssig forsørgelse. Man fjerner sikkerhedsnettet under netop de mennesker, så de må gå fra hus og hjem. En katastrofelovgivning!

”Konkurrenceevnen”

Det er nødvendigt at donere bankpakker, donere skattelettelser til overklassen, erhvervslivet osv. osv. Vi kender beklagelserne, grådigheden til ulidelighed. Se hvor godt det går i de lande, hvor kapitalen aflønner arbejderne skamløst, holder dem nede i dyb armod. Så det er nødvendigt af hensyn til vores konkurrenceevne – læs profit.

Den massive brug af teknologiens udvikling imod arbejderklassen /befolkningen er eksploderet siden den teknologiske revolution i 1960-erne. Husk den langvarige typograf konflikt i 1981. Teknologien, brugt mod typograferne, nedlagde hele faget. Den var et signal til hele befolkningen. Mon det for alvor gik op for os andre, hvor vigtig denne kamp var? Og gik det op for den samlede fagbevægelse? Vi kommer til at se en lang række fag dø ud i fremtiden.

Teknologiske ”fremskridt”

Hvis ”konkurrenceevnen” ikke er stor nok, kastes mennesker ud i arbejdsløshed, uanset det er dem, der har skabt konkurrenceevnen. 

På bilfabrikker erstattes arbejdere af robotter. Vær afhængig af hjemmehjælp, og du bliver frataget dine renlighedsnormer: Bad hver 14. dag og påduttet en robot støvsuger. Det bliver ovenikøbet udskreget som et fremskridt, og i samme åndedræt fyrer man hjemmehjælpere.

Ring til en bank, et forsikringsselskab, dit teleselskab, lægevagten, DSB, Movia osv. Så snart du har ringet op lyder det: Du har nu fire, fem eller syv valgmuligheder afvekslende med ”muzak”, der forvirrer dig i en sådan grad, at du glemmer dit ærinde. Maskinen har ikke følelser for, at du er nummer 37 i køen. Omkostningerne er smart kastet over på kunderne. De nu fyrede mennesker ville have gjort deres ypperste for at give dig så god en betjening som muligt. Eksemplerne er utallige.

Nedsæt og let arbejdstiden

Hvorfor konstruerer man ikke maskiner til gavn for menneskene? Maskiner hvor man f.eks. arbejder to og to, indretter arbejdspladsen på at dele det arbejde, der er.

Det er en kendsgerning, at vi i dag kun behøver at arbejde 23 timer om ugen for at indtjene vores løn – hvis altså maskinerne blev brugt til gavn for os – og ikke gik til profit.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk