Nordic Waste – den kommunalpolitiske håndvask

Af Martin M. Jensen

[KOMMUNIST 8-9-2024] Her i bladet har vi fulgt sagen om Nordic Waste løbende. Miljøsvineriet og kæmperegningen fra jordrensningsfirmaet ved byen Ølst uden for Randers udstiller så mange af vores systems absurde konsekvenser.

Det er efterhånden kendt, hvor stor en farce, der er tale om, når man i dagens Danmark kan tjene enorme summer på at forurene miljøet, skide på de få regler, der nu engang er, for derefter at løbe fra ansvaret og tørre regningen af på fællesskabet.

Det er efterhånden også rimeligt åbenlyst, at når der er kriser af forskellig art, hvad end det er finans-, bank- eller miljøkriser, så er det almindelige mennesker, der skal betale gildet. På den måde er sagen om Nordic Waste kapitalismen i en nøddeskal.

Det er på ingen måde overraskende for kommunisterne, der hele tiden har argumenteret for, at skal man skabe en ordentlig miljøpolitik, så skal man også se på det økonomiske system og reglerne bag. Det handler om penge. På den måde er miljøsvinene og kapitalismen fuldstændigt blind for diverse objektive omstændigheder, så længe det meler deres egen økonomiske kage.

En farce

Hvis vi derimod zoomer ind på sagen i et kommunal­politisk perspektiv, så er det en anden politisk vinkel, der må anlægges. Det er klart, at den helt store overordnede samfundskritik ofte må stilles lidt i bero, når de kommunale realpolitiske kartofler skal hyppes. Ikke at kommunister ikke ofte forbinder denne kamp, men det er klart, at der må kæmpes for selv små fremskridt inden for den kommunale ramme, man opererer under.

Også på dette punkt er sagen om Nordic Waste bedre end nogen anden sitcom, der udstiller kommunale magtmenneskers indskrænkede indignation. I Randers Kommune, hvori virksomheden har haft sit virke, har man nemlig været vidne til en farce uden lige, både før, under og efter sagens forløb.

Det er Randers Kommune, med den socialdemokratiske borgmester, Torben Hansen, ved roret, der har svigtet sin tilsynsmyndighed. I den sammenhæng må man lægge sin foragt og vrede over systemets favorisering af erhvervslivet til side for en stund.

Størstedelen af de tilsynsrapporter, kommunen skal udfærdige og lægge offentligt tilgængeligt, dukkede først op i hobetal, da katastrofen var kendt og umulig at afværge. At et par hårdtarbejdende og fornuftige lokalpolitikere fra venstrefløjen lang tid i forvejen havde advaret om situationen, gav ikke det politiske flertal, anført af Socialdemokratiet, anledning til at røre så meget som en finger.

Holder presset

Først da skaden var sket, ­vasketøjet hængt til tørre og deres taburetter begyndt at ­ryste under dem, begyndte de at tage situationen alvorligt. Dog ikke så alvorligt, at der skulle laves en undersøgelse af det politiske svigt. Nej, nej, håndvasken var i brug, og borgmesteren var ren som sne.

Underholdende var det dog, da den lokalpolitiske liste, Velfærdslisten, fik samlet et alternativt flertal bag en ekstern undersøgelse af forvaltningen og det politiske ansvar. Efter at dette var en kendsgerning, udtrykte borgmesteren glæde over en undersøgelse. Ak ja, man har et standpunkt, til man bliver presset til at tage et nyt.

Det bliver på den baggrund interessant, hvad der kommer ud af denne eksterne undersøgelse. Vi er i hvert fald nogle, der lokalt kæmper for, at der bliver lukket for vandet til borgmesterens håndvask, og at forureningen ikke kommer til at belaste borgerne i Randers.