Norge åbner for kommerciel minedrift på havbunden
[KOMMUNIST nr. 3-2024] Norge underskrev den 30. oktober 2023 en samarbejdsaftale med USA om bl.a. undervandsminedrift.
Den norske regering har sammen med Højre og Fremskridtspartiet efterfølgende vedtaget at påbegynde en trinvis udvinding af mineraler som kommerciel mineudvinding. Det drejer sig om udvinding af en række mineraler i Barentshavet og Grønlandshavet i et område, der er 6,5 gange større end Danmark.
Norge har fremsendt en forespørgsel til Danmark og Grønland. Den samme forespørgsel blev sendt til det norske Miljødirektoratet, som advarede mod projektet i skarpe vendinger.
Danmark og Grønland har tilsyneladende ikke haft nogen betænkeligheder mod minedriften. Det på trods af at Verdensnaturfonden, Greenpeace og Inuit Circumpolar Council mener, at der er brug for langt mere viden om konsekvenserne for havets økosystem, inden man kan give grønt lys til et sådant projekt.
Ingen kender de miljømæssige konsekvenser af denne virksomhed. Minedriften skal foregå nede på 5.000 meter under havets overflade – et område, der er meget dårligt undersøgt.
Kampen mod Kina
Men for USA er der ingen tid at spilde – her gælder det om at kunne udkonkurrere Kina, der i mange år har været den største leverandør af disse metaller, mineraler og jordarter, der bruges til ”den grønne omstilling”. Også den norske lydstat begrunder sin støtte med sådanne argumenter.
Således skrev den norske olie- og energiminister i en kronik i Altinget den 22. juni 2023, at en stor del af verdens mineralproduktion i dag er ”koncentreret til nogle få enkelte lande”, og at dette fører til ”usikre forsyningslinjer og uheldige afhængigheder”. Videre skriver han ”Den nye geopolitiske situation gør det vigtigere end tidligere, at Vesten ikke bliver for afhængig af forsyninger fra lande, vi ikke ønsker at blive afhængige af”.
Frygt for konsekvenserne
WWF og ICC i Grønland frygter, at støj, lysforurening, giftige dampe og skyer af sedimenter vil forstyrre havets biokemiske balance, ikke bare ved Norge men også ved Grønland. De har derfor opfordret Rigsfællesskabets politiske ledere til at gå sammen med lande som Sverige, Finland, Frankrig og Storbritannien om et moratorium, der skal standse minedriftsaktiviteter på den dybe havbund.
Også EU kræver, at minedrift på den dybe havbund ikke iværksættes, før alle konsekvenser for miljøet er kortlagt. Men trods frygt for konsekvenser og erkendelse af, at man ikke helt ved, hvad minedriften vil gøre ved havbunden og miljøet, ser det ud til, at USA’s ønske om at komme før Kina vejer tungere hos de norske politikere.
Vi må derfor kræve, at de danske politikere og Rigsfællesskabets politiske ledere vågner op og tager deres ansvar alvorligt.
Efterfølgende har et selskab allerede ansøgt om efterforskningstilladelse ved Grønlands kyst med mulighed for minedrift.
Grønland har ingen lovmæssig hindring for minedrift på havbunden. Den danske regering har bedt dem om at udarbejde en rapport om dybhavsminedrift, der snart er klar. Denne skal hjælpe regeringer i Rigsfællesskabet med at danne mening om dybhavs minedrift.
Mal
Kilder: Friheten og Dansk Kalaallisut