Norsk stortingsvalg
Kommentar af Runa Evensen, formand for Norges Kommunistiske Parti
En samlet ”venstreside” fjerner den borgerlige højre-regering. Efter otte år får Norge en socialdemokratisk statsminister fra Arbejderpartiet. Hvordan regeringskabalen går op er endnu uklart. Arbejderpartiet ønsker samarbejde med Senterpartiet og Socialistisk Venstreparti i en flertalsregering. Senterpartiet vil derimod kun samarbejde med Arbejderpartiet i en mindretalsregering.
Rødt (demokratiske socialister) kom over spærregrænsen. De ønsker en samarbejdsaftale med regeringen i Stortinget. Senterpartiet stiller krav om, at der ikke skal være samarbejde med socialister. Miljøpartiet De Grønne og Kristeligt Folkeparti endte under spærregrænsen. Lederen for Kristeligt Folkeparti måtte gå af, efter han blev grebet i skattesnyd.
Norges Kommunistiske Parti holder sig stabilt på 301 stemmer. Vi kan gøre det bedre fremover. Det skal nævnes, at NKP kun stiller op i 4 ud af 19 regioner (fylker). Tendensen med nedgang i stemmetal er forbi; kurven er fladet ud.
Stemmeberettigede be-nyttede Stortingsvalget taktisk til at ”Fjerne Erna” Solberg og højreregeringen,
for nogle mener, at det at stemme på småpartierne er at smide sin stemme væk. Det er ikke sandt. Det nye parti, Patient-fokus, fik en repræsentant ind i Stortinget.
Der kommer ikke store ændringer for arbejderklassen i Norge efter dette valg. Socialdemokraterne i ledelsen af Arbejderpartiet og storbondepartiet Senterpartiet er højredrejede.
Arbejderpartiet er for EØS-aftalen og Senterpartiet er imod, så den bold bliver ikke spillet. Begge partier hylder NATO. Tallene viser, at klasseforskellene øges, uanset om det er de rød-grønne eller de blå-blå, som regerer.
Arbejderklassen skal nu betale regningen for højresidens ”korona-pakker” til erhvervslivet og nyetablerede strømkabler til EU og Storbritannien med fire gange så høje strømpriser, som vi er vant til.
Og mens en veteran fra Arbejderpartiet mener, socialdemokraterne bør læse Marx, dyrker Rødt kommunisthaderen og socialdemokraten Einar Gerhardsen.
De famler efter redskaberne i det kapitalistiske samfund. Kun kommunisterne ved, at kapitalismen må udfases sammen med oliealderen, hvis en reel og varig ændring skal sikres.