Migrantarbejderes vilkår:

Nu er det sort på hvidt

[KOMMUNIST nr. 1-2024] Mange fagforeninger landet over har et stort fokus på migrantarbejderes vilkår på det danske arbejdsmarked. Det har ikke været et ukendt fænomen, at denne gruppe ofte må arbejde under dårligere vilkår end danske kolleger. Ofte har der ikke kun været tale om ringere vilkår, men om decideret elendige vilkår.

Det er særligt indenfor bygge- og anlægsområdet, at der gennem tiden har kunnet berettes om dybt kritisable forhold. Fagforeningerne har vidst det længe, da de selv oplever det i deres daglige arbejde og i deres færd på byggepladser, men nu viser en storstilet rapport fra Aalborg Universitet, at det ikke blot er grebet ud af den blå luft.

Rapportens grundlag

Det er netop bygge- og anlægsbranchen, der er sat under lup i en rapport fra Aalborg Universitet, der udkom tidligere i år. På baggrund af en stigning i antallet af ­migrantarbejdere på det danske arbejdsmarked, en fordobling siden 2013, samt de mange historier om elendige arbejdsvilkår, har et forskerteam dykket ned i materien.

Mere end 310.000 fuldtidsbeskæftigede migrant­arbejdere er nu en del af det danske arbejdsmarked. Der er altså ikke længere tale om en marginal gruppe, men en stor andel af beskæftigelsen. ­Rapporten slår fast, at stig­ningen i antallet af migrant­arbejdere er særligt stor i bygge- og anlægsbranchen. Her er der i samme periode på ti år, sket en stigning fra 8.782 til 25.014 fuldtidsbeskæftigede.

Hovedparten kommer fra de nyeste EU-lande, der blev en del af EU-østudvidelsen i 2004. De tre største grupper er fra henholdsvis Polen, med 11.585 personer, Rumænien med 4.024 personer og Litauen med 2.741 personer. Selvom den største del af migrantarbejdere er fra EU-lande, så er der stigning i antallet af personer, der kommer fra såkaldt 3. verdenslande, altså uden for EU. Denne gruppe udgør i alt 5.848 personer.

Trods denne stigning i antallet af migrantarbejdere er der ikke kommet væsentlig mere forskning på området. Det råder seks forskere nu bod på i denne rapport.

Som det før er nævnt, er det ikke ukendt territorium for fagbevægelsen, men det, at man nu har en gennemarbejdet forskningsrapport om området, giver dels et indblik i de mafiametoder, som dele af byggeriet benytter sig af, dels et indblik i, at arbejdsgiverne altså ikke er drevet af velgørende idéer men af benhård udbytning.

Derudover skal denne rapport også ses som et politisk og fagligt værktøj til at styrke fagbevægelsens kamp for ordnede forhold og retfærdighed på arbejdsmarkedet.

Rapportens analyse er data­drevet og altså baseret på faktuelle data indsamlet om emnet. Det er ikke en tolkning ud fra akademiske teorier vedrørende årsagssammenhæng. Metodisk baserer rapporten sig på blandt andet register­undersøgelser fra CPR-registeret, interviews med 84 migrantarbejdere fra 13 forskellige lande, primært Øst- og Sydeuropa, inter­views med 37 faglige informanter såsom arbejdsmiljøkonsulenter, repræsentanter for arbejdsgivere og fagforenings­ansatte. Denne artikel skal ikke redegøre for alle aspekter i metode, analyse eller konklusioner, men give et overordnet billede af grundlag, metode og resultater.

Flere timer og farligere arbejde

Det, der er af størst betydning, er selvfølgelig, hvad rapporten er nået frem til. Den viser, at det overhovedet ikke er ualmindeligt, at migrantarbejdere arbejder flere timer end deres danske kolleger, at de har et langt dårligere og farligere arbejdsmiljø, hvilket også viser sig ved en over­repræsentation i arbejdsskader.

Årsagerne til dette er der flere eksempler på, men et af de emner, de interviewede migrantarbejdere selv fokuserer på, er det høje arbejdstempo og arbejdsgiverens evindelige pres på arbejderne for at få arbejdstempoet endnu højere op.

Det er interessant, at indtil flere af de interviewede ser en markant forskel i presset på danskere, der ikke bliver presset lige så hårdt og har flere pauser.

At en del af forklaringen også findes i den usikkerhed, migrantarbejderne lever under, går også igen. Oftere er de mere afhængige af arbejdsgiveren, der stiller bolig til rådighed. Samtidig er sprogbarrieren et aspekt, der gør, at man ikke har den samme mulighed for at sige fra eller forhandle om vilkår og arbejdstid. Et tredje aspekt er, at mange migrantarbejdere sender penge hjem til deres familier i hjemlandet, hvilket gør familien endnu mere afhængig af deres slægtnings arbejde i Danmark.

Det høje arbejdstempo, sammen med dårligere sikkerhedsrådgivning og hjælpemidler, giver også forklaring på, at antallet af arbejdsulykker blandt migrantarbejderne er højere. Deres arbejdsopgaver og arbejdsmiljø er ganske enkelt hårdere og farligere. En høj grad af arbejdsskader bliver heller ikke anmeldt, hvorfor der reelt set kan være mørketal, der viser endnu flere uacceptable forhold og ulykker.

Bedre redskaber til fagbevægelsen

At fagbevægelsen og denne avis’ læsere godt er klar over, at det også på det danske arbejdsmarked er jungleloven, der hersker, og at alle arbejdsgivere ikke er flinke folk, der har til hensigt at gøre det bedste for arbejderne, kan nok ikke overraske.

Men denne rapport kan unægteligt få nogens øjne op for, at det, det hele handler om, er modstridende interesser. Arbejdsgiverne vil tjene penge, mange penge. Det gør de så på bekostning af arbejdernes ve og vel.

At mange danske arbejdere, gennem mange års faglig kamp ikke finder sig i hvad som helst gør, at arbejdsgivere, navnlig indenfor bygge- og anlægsbranchen, søger andre græsgange og bruger migrantarbejdere. De er i princippet ligeglade med hudfarve eller sprog, de vil blot have den billigste og mindst krævende arbejdskraft. Sådan er kapitalismen skruet sammen.

Men det er ikke nok blot at konstatere, at kapitalismen ikke kan levere et sundt arbejdsmarked. Der skal gøres noget nu og her. Derfor har fagbevægelsen brug for bedre muligheder i deres aktive kamp for bedre løn- og arbejdsvilkår, også for migrantarbejdere.

Her peges der blandt andet på, at Arbejdstilsynet skal være stærkere og fagforeninger skal have bedre mulighed for at undersøge forholdene på byggepladserne. Der peges også på, at der skal lægges et massivt pres på arbejdsgiverne, der skal være meget mere ansvarlige i forhold til at skabe et godt arbejdsmiljø.

Minka

Hele rapporten kan læses på Aalborg Universitets hjemmeside.