Skip to content

Ny bødestraf for uanmeldt arbejde med asbest

Ny bødestraf asbest[KOMMUNIST 8-9 2023] For fremtiden vil det koste 10.000 kroner i bøde at arbejde med asbest uden at indberette det på forhånd.

For mange strakspåbud fra Arbejdstilsynet om overtrædelser af arbejde med asbest får nu regeringen til at stramme reglerne på området. Arbejdstilsynet er nødt til at vide, hvor det er, at arbejdet med asbest indgår, så man kan holde en tæt kontrol med, om det bliver gjort ordentligt, da det handler om at passe på de mennesker, der arbejder med det til daglig.

Fortidens synder spøger stadig

Asbest har været forbudt at anvende i Danmark i mere end 35 år, men materialet udgør stadig en fare, når det skal fjernes, fordi indånding øger risikoen for kræft.

Arbejdstilsynet har nu foretaget en gennemgribende omskrivning af bekendtgørelsen om asbest, så den er blevet mere enkel og overskuelig at forstå.

Asbest findes stadig i mange bygninger over hele landet, og derfor støder ansatte i blandt andet bygge- og nedrivningsbranchen ofte på det farlige materiale.

For små bøder og for slap en holdning i Danmark

I udlandet vanker der ti gange højere bøder for overtrædel­ser af asbestreglerne end herhjemme.

Her koster sløseri med asbest millionbøder og fængselsstraffe. I marts i år blev en direktør for et britisk firma, der ikke var autoriseret til at fjerne asbest, idømt ti måneders fængsel.

En måned senere fik det samme firma, ifølge det britiske arbejdstilsyn, også en bøde svarende til mere end 720.000 kroner for overtrædelse af asbestregler.

/PeJu

Back To Top