Ny grundlov er på vej i Cuba

Af Inge Høgh

Forslag til en ny grundlov blev vedtaget af Nationalforsamlingen ved en ekstra-ordinær samling 21.–22. juni 2018, og derefter sendt ud til debat i befolkningen mellem 13. august og 15. november i år.

Mere end 110 000 møder er blevet afholdt i boligkvar-terer, på arbejdspladser, på studiesteder og blandt cuba-nere bosiddende udenfor Cuba. Via et websted oprettet af Udenrigsministeriet, har 730.160 udlandscubanere (64,2%) deltaget i debatten.

En socialistisk retsstat

Det udsendte forslag bekræfter Cubas politiske, sociale og økonomiske system som socialistisk med det kommunistiske parti i rollen som ledende i staten og samfundet. Staten beskrives som: En socialistisk retsstat, demokratisk, uafhængig og selvstændig, baseret på indbyggernes arbejde, værdighed og etik. Det grundlæggende mål er, at alle kan nyde politisk frihed, lighed, retfærdighed, medmenneskelighed, ligeværd, solidaritet, velfærd samt både individuel og kollektiv velstand.

Den revolutionære og socialistiske stats politiske grundlag er uforandret, nemlig at de landvindinger der er vundet med revolutionen, bevares og forbedres.

Udvidede rettigheder

Det økonomiske system bygger på hele folkets socialistiske ejerskab til de grundlæggende produktionsmidler, og de statslige virksomheder skal drives uafhængigt i henhold til de retningslinjer, der blev vedtaget ved en folkeafstemning i 2011.

Forslaget til ny grundlov, der er en reform af grund-loven fra 1976, har 224 paragraffer fordelt på 32 sider, så det er selvsagt omfattende her at komme ind på dem alle. Men de mest diskuterede er anerkendelse af, at homoseksuelle kan indgå ægte-skab, udvidelse af rettigheder og anerkendelse af forskellige ejendomsformer, der er defineret således:

Socialistisk: Hvor staten optræder som repræsentant og drager fordele af dette ejerskab.

Kooperativ: Med opretholdelse af det kollektive arbejde af de grundejende medlemmer og i den effektive udøvelse af de kooperative principper.

Blandet: Der dannes ved kombination af to eller flere ejerformer.

De politiske og sociale masseorganisationer: Ejer hvad der kommer ud af deres aktiver.

Privat: Hvor der udøves bevidste mål med produktionsmidler med den godkendte tilladelse til etablering.

Personligt: Det der udøves over aktiver, uden produktionsmidler, bidrager til ejerens materielle og åndelige behov.

Loven regulerer spørgsmål vedrørende disse former for ejendom. Staten tilskynder dem af mere social karakter, samt regulerer, at der ikke sker nogen form for koncentration af ejendom på få hænder.

Demokratiet

Nye forslag om stat og demokrati er bl.a., at det foreslås, at posterne som republikkens præsident, vicepræsident, regering og regeringschef nedfældes i paragraffer i grundloven.

Regeringen, der nedsættes af Nationalforsamlingen, er republikkens øverste udøvende og forvaltende magt. Den arbejder under ledelse af en statsminister, en ny post som foreslås oprettet i den nye grundlov. Præsidenten kan vælges til to perioder af fem år.

Med hensyn til den lokale folkemagt og dens organer foreslås det, at de valgte provinssamlinger og provinsråd afskaffes og erstattes af en provinsbestyrelse under ledelse af en guvernør, der udpeges af National-forsamlingen, samt at der sammensættes et råd bestående af borgmestre og kommunalchefer for de kommuner, som tilhører provinsens geografiske område. Det foreslås at valgperio-den forlænges fra 2,5 år til 5 år.

Grundlovsforslaget lægger særlig vægt på at garantere adgangen til lokal deltagelse, til at stille spørgsmål og fremlægge forslag til kommuneforsamlingen, samt at der sikres adgang til at indkalde til folkelig debat og at sikre, at kommunen med fastlagte måder tager sig af forslag, klager og kritik.

Folkeafstemning 2019

Den endelige version af forfatningen, der nu er i hænderne på et nedsat udvalg, vil blive forelagt til folke-afstemning i begyndelsen af 2019.

Et projekt som at lave en ny grundlov er jo meget stort, og at befolkningen, der skal leve under den grundlov, bliver taget med på råd, er selvfølgelig naturligt, når man har et samfund der er erklæret socialistisk som Cuba jo klogeligt har valgt at være.

Det er folkemagt!