Nybyggeri i Danmark formerer sig som en virus uden kontrol

Boligpolitikken og byudvikling er i dag ramt af en vækstvirus uden koordinering, demokratisk indflydelse og med risiko forbyggesjusk.

Tager man hovedstaden som eksempel, er planerne om at udvide København på vandsiden, helt uden koordinering med omegnskommunerne. På kun 2 år, ligger der nu planer for begyndelse af etablering af Lynetteholmen, en kunstig ø der kommer til at ligge mellem Nordhavn og Refshaleøen. 

Begrundelsen skulle efter sigende være at sikre mod fremtidige vandstigninger grundet -klimaforandringer, samt at skabe boliger til 35.000 mennesker i en stadigt voksende by. 

By løbet løbsk

Der findes flere, og billigere, måder at sikre hovedstaden mod vandstigninger, men de bliver affejet med begrundelsen om, at det så kun bliver en udgift, da man ikke tjener udgifterne ind på byggesalg. Og der ligger hele problematikken i byudviklingen begravet. 

København er vokset kolossalt de sidste 20 år med manglende infrastruktur, byggesjusk og eksploderende priser. Det er et politisk valg. Da man under overborgmester Jens Kramer Mikkelsen konstruerede loven By og Havn for at sætte gang i beskæftigelsen i starten af 1990’erne, var hovedstaden fattig og havde masser af ledige byggegrunde og gamle forladte industribygninger. 

Kan ikke følge med

Loven skulle sikre finansiering af metroens første fase. Nu æder den sig selv i halen. Sælg til markedspris og byg. Og dermed større behov for mere metro og så i ring. Gælden til københavnerne er aktuelt på 54 milliarder, hvoraf de 12 ligger i By og Havn.

Nu bygges metro for de kommende beboere og aflaster derfor ikke biltrafikken, da den er underdimensioneret i forhold til brugere. Vi får også pålagt en havnetunnel, der efter sigende mindsker trængslen i det indre København. Men af erfaring ved vi, at det øger privatbilismen.

For lidt plads

København har ifølge den seneste rapport fra naturstyrelsen kun 814,2 hektar (8,14 km²) registreret natur ud af et areal på 307.700 hektar (3077 km²). Derudover er der på finansloven kun afsat småpenge til oprydning af forurenede grunde, men bare i københavnsområdet ligger der grunde, som Danske Regioner tænker, det vil tage 100 år at rydde op. Man kunne starte med det.

Ved anlæg af Lynetteholm øen bygges den på et fundament af ca. 50 mill. tons forurenet jord hældt ned i havnen, med forventet udslip.

Slåskampen er nu, om jorden skal sejles der ud eller køres med lastbil 350 gange dagligt i de næste 30 år. VVM-undersøgelsen ligger klar nu og er sendt i høring frem til 25. januar 2021. 

Trukket over hovedet

Københavnere og kommende københavnere fra nær og fjern bør stille sig følgende spørgsmål. Hvorfor skal dette gennemføres så kort tid før kommunevalget? De fleste københavnere er imod havnetunnelplaner og mere byggeri. 

Borgerrepræsentationen kan intet stille op mod en -anlægslov, når den først er vedtaget i folketinget. Hvorfor har man så travlt med at haste det igennem? Hvilket klimaaftryk afsætter det på hovedstaden? Og hvordan løser det problemet med borgernes indflydelse på vores by?

I februar eller marts 2021 fremsættes et lovforslag om en anlægslov for projektet. Det er ekstremt virkeligt, og til kommunalvalget næste år er det for sent at debattere – for Danmarks største anlægsarbejde begynder om et halvt år. Disse mønstre for byudvikling ses i alle de store byer i Danmark. 

Der mangler en overordnet plan for byvækst. Struktur, rækkefølge og statslige investeringer i infrastrukturen mangler også, foruden inddragelse af omegnskommunerne, som det i høj grad kommer til at påvirke. 

RC

Fakta

VVM-undersøgelserne viser bl.a. disse konsekvenser i anlægsfasen, som varer ca. 30 år:

Fisk i området ved Lynetteholm ventes at blive påvirket i anlægs- og driftsfasen, blandt andet som følge af et skift til blød bund langs holmen, der kan betyde dominans af markoalger og muslinger.

Marsvin, spættet sæl og gråsæl forekommer i området i dag. Marsvin er meget følsomme over for høje støjfrekvenser og optræder i Østersøen som sårbar på den danske Rødliste, spættet sæl optræder som ikke truet, mens gråsæl optræder som sårbar art. Anlægsarbejdets forstyrrelse vurderes at have lille påvirkning af arterne, mens påvirkningen i driftsfasen vil være ubetydelig.

Fugle i området ventes at blive påvirket i lille til moderat grad som følge af fysiske forstyrrelser og tab af fødesteder.

Klimaet vil blive påvirket negativt i anlægs- og driftsfasen med en samlet udledning på 350.000 tons CO₂-ækvivalenter, svarende til 0,1 procent af Danmarks samlede udledning i 2018. Det betegnes som en moderat påvirkning.

Luftkvaliteten vil primært blive påvirket af et betydeligt omfang af NO_x-udledning i anlægsfasen i størrelsesordenen 113 tons om året.