Nye reformveje 1

Økonomi

Af Bo Møller

[KOMMUNIST NR. 5-2022] Under den fjogede titel blev der under stor ståhej præsenteret en første udredning fra regeringens Reformkommission – et udvalg bestående af økonomer og andet godtfolk, herunder en leder fra det private erhvervsliv, men ikke en eneste fra fagbevægelsen eller fra uddannelsesorganisationerne. Det er bemærkelsesværdigt, da den første rapport i høj grad drejer sig om netop uddannelse og arbejdsmarked. Rapporten på 109 sider dækker 35 forskellige forslag. Vi ser på et par af dem.

Regler for optagelse på studiet

Fremover skal alle med mindst karakteren 9 i gennemsnit i gymnasiet kunne optages på alle videregående uddannelser. Hvis der er flere ansøgere, end der er plads til, så skal de heldige findes ved en optagelsesprøve specielt skruet sammen ud fra den uddannelse, man søger. Hermed sættes der er en bremse på det hysteriske karakterjag, som skaber nogle få vindere og mange tabere i gymnasietiden.

Der skal ryddes op i kvote-2 systemet – det system, der sørger for, at nogle ansøgere til videregående uddannelser kan få en plads uden at have så høje karakterer, men på anden måde har ’gjort sig fortjent’ til at blive optaget. Det er fornuftigt, da der nu er alt for mange ’tilfældigheder’, der afgør, hvornår erhvervserfaring og godt motiverede ansøgninger sørger for, at nogle unge slettes fra køen til drømmeuddannelsen.

Forringede længerevarende uddannelser

Bacheloruddannelsen er en halvfærdig højere uddannelse, hvor man efter 3 år kan få papir på en foreløbig uddannelse. Der er dog ikke mange arbejdsgivere, der ønsker disse halvfærdigt uddannede. I stedet vil de hellere ansætte de noget dyrere færdiguddannede kandidater, der har forsat studierne 2 eller 3 år yderligere.

Efter de gældende regler er bachelorer sikret retten til senere at tage de resterende år af den fulde uddannelse, men det vil reformkommissionen fjerne. Det er en yderst dårlig ide at hindre bachelorer i at studere videre. Ideen bliver bl.a. solgt med, at den sikrer den pågældende en større valgfrihed, idet det ikke mere skal være nødvendigt at tage en specielt skræddersyet kandidatoverbygning til bacheloruddannelsen. I stedet skal den unge vælge alle mulige kandidatoverbygninger på enten 3,2 eller kun 1 år.

Det vil gøre ’slutresultatet’ uigennemskueligt for arbejdsgiverne, der traditionelt vælger at ansætte folk med en uddannelse, som arbejdsgiveren i forvejen kender og ikke et underligt ’blandingsprodukt’. At kandidatoverbygningen generelt skal gøres kortere – typisk fra 2 til 1 år – vil være en besparelse for det offentlige, men vil gå ud over uddannelsens kvalitet. Det er ikke fornuftigt i tider, hvor højtuddannet arbejdskraft efterspørges mere og mere!

Afskaffelse af uddannelsesstøtten for kandidatuddannelser

Det værste er, at Statens Uddannelsesstøtte, SU, efter de 3 første studieår skal omdannes til lån i stedet for stipendier. Det vil tvinge mange, der ikke tør optage lån, til at arbejde mere – også ofte i ikke-studierelevante jobs. Det vil forlænge studietiden. Andre studerende vil helt opgive at komme videre end bacheloruddannelsen. Resultatet bliver færre og dårligere uddannede unge!

Som et plaster på såret skal der tilføres flere penge til uddannelserne – dvs. til flere undervisningstimer. Pengene hertil skal netop hentes fra forringelsen af uddannelsesstøtten, så det er de studerende selv, der kommer til at betale for en bedre uddannelse!

Uddannelsernes indhold

Generelt skal der for de videregående uddannelser ses på, om selve indholdet i uddannelserne er relevant – og det er fornuftigt nok, blot relevansen ikke kun måles ud fra erhvervslivets ønsker.

Politisk har rapporten kun høstet begrænset hæder. Lad os håbe, at den næste Reformveje 2 bliver bedre, eller at den dør i glemslen sammen med andre borgerlige økonomers tankespind!