skip to Main Content
Der er siden 1990’erne blevet strammet på udlændingepolitikken, så det er svært at finde lighedspunkter mellem Udlændingeloven af 1983 og den nuværende anno 2021. Foto: UNHCR

Nye stramninger i udlændingepolitikken

De sidste 30 år er der sket en total ændring af udlændingepolitikken fra at være liberal og human, hvor udlændinge blev behandlet med en vis værdighed og en vis forståelse og respekt i henhold til udlændingeloven fra oktober 1983, til en inhuman, racistisk udelukkelse af forfulgte og folk i nød fra ikke-vestlige lande.

Der er siden 1990’erne blevet strammet på udlændingepolitikken, så det er svært at finde lighedspunkter mellem Udlændingeloven af 1983 og den nuværende anno 2021.

Siden Venstres daværende udlændingeminister Inger Støjberg i marts 2017 havde gennemført 50 stramninger og fejrede sin fremmedfjendskhed med lagkage, er det kun gået værre. 

Den nuværende socialdemokratiske udlændingeminister Mattias Tesfaye, der sammen med Mette Frederiksen fuldstændigt har overtaget Dansk Folkepartis udlændingepolitik, har åbent erklæret, at hans mål er, at ingen udlændinge fra Mellemøsten og Afrika kommer til Danmark, hvorfor det er altafgørende for ham og hans parti at oprette et center for asylansøgere i et afrikansk land. 

For at realisere dette besøgte Tesfaye et af de værste lande, Rwanda, hvis præsident bliver kritiseret for total foragt for menneskerettigheder og drab af modstandere, selv uden for Rwanda. 

Mennesker skal behandles dårligt

Mennesker med ikkevestlig baggrund, der er her i landet, skal behandles dårligt og skal sendes ud af landet. Derfor er udlændingelovens bestemmelser om asyl ændret, således at der kun kan gives midlertidigt asylophold, så ingen skal gøre sig håb om at kunne blive i landet og blive en del af fællesskabet.

For effektivt at sikre at så få som muligt søger asyl og mange som muligt kan få frataget tidligere tildelt asyl, har man i 2020 oprettet Hjemrejsestyrelsen. Der er indført regler om økonomisk støtte til dem, der frivilligt rejser og til dem, der fravælger behandling af asylsagen i Flygtningenævnet. Det et meget stort retssikkerhedsmæssigt problem at opgive behandlingen af sagen i Flygtningenævnet, hvor man har ret til advokat-bistand og en nøjere gennemgang af sin sag. Opgivelse for ussel mammon.

Statsborgerskab kan mistes

Det er meget betænkeligt, at der kan ske fortabelse af statsborgerskabet, den medfødte eller erhvervede rettighed, som statsborgerskab er, hvis der er begået en grov kriminalitet i henhold til straffelovens § 81a, bandekriminalitet.

Det er en glidebane, der åbner op for, at flere af straffelovens overtrædelser kan komme ind under bestemmelsen. 

Et barn født af en dansk og en udenlandsk forælder kan ofte have 2 statsborgerskaber. Et barn over 15 eller en ung, der er blevet dømt efter §81a med nok så lille straf, kan fortabe sit danske statsborgerskab.  

De nye lovbestemmelser i 2021 om at opnå dansk statsborgerskab er blevet strammet helt uanstændigt, således at en bøde medfører, at man ikke kan blive dansk statsborger før efter en karensperiode på 4½ år. Ved fængselsstraf – betinget eller ubetinget – er det ikke mere muligt at blive dansk statsborger.

Det kræves, at udlændinge skal opføre sig bedre end etniske danskere. Dog vil de for bestandigt betragtes som andenrangsborgere. Der tales meget nedsættende om, at udlændinge er dårligt integrerede, og man giver udlændingene skylden herfor.

Samtidig gør regeringen alt for, at udlændinge aldrig bliver fuldgyldige medlemmer af samfundet. 

Danmark er blevet et meget ulige og diskriminerende samfund for folk med anden etnisk baggrund. Det er jo hele Tesfayes politik. De skal opgive Danmark og flytte ud af Danmark. Derfor de nye stramninger. 

Kirsten Bindstrup

Back To Top