Nyliberal økonomisk politik skaber ekstrem fattigdom

Ifølge de nyliberale økonomiske eliter skulle et højere BNP (bruttonationalprodukt) være det, al politik burde sigte efter. Også selvom det medfører øget ulighed i indkomst.

Ifølge den nyliberale tankegang er det en acceptabel pris at betale for hurtig vækst, der ifølge teorien kan betyde en absolut forbedring af forholdene. En tankegang, den afdøde svenske læge og statistiker, Hans Rosling, også abonnerede på, om end i en mere modereret form, og som nyliberale ofte henviser til. Vi hører også argumentet tit fra danske politikere.

Indien et levende bevis

At en sådan nyliberal politik ikke gavner hovedparten af den fattige befolkning, er Indien et tydeligt eksempel på. Her blev politikken indført i 1991 (kort efter opløsningen af Øst-blokken) med en dramatisk stigning i ulighed og absolut fattigdom. I 1982 tegnede den rigeste 1% af befolkningen sig for 6% af nationalindkomsten. I 2014 var dette tal steget til 22%. Det højeste i et helt århundrede.

I samme periode steg fattigdommen også betydeligt. I landdistrikterne, hvor normerne for at definere fattigdom har været adgangen til 2200 kalorier pr. person pr.dag, steg andelen af fattige fra 58% i 1993-94 til 68% i 2011-12 (det seneste år med tilgængelige data fra store undersøgelser). Det samme gjorde sig gældende i byområderne, hvor andelen af fattige steg fra 57% til 65%.

Nyliberalismen baner vejen for fascismen!

Patnaik Patnaik, indisk økonom, har undersøgt de sidste fire årtier under den neo-liberale globalisering og påvist, hvordan den herskende dagsorden har undergravet den arbejdende klasses rettigheder.

Politikere har øget det offentlige underskud på grund af massive skattelettelser til storkapitalen. De har ofret lokal produktion for multinationale selskabers opkøb og privatiseret store dele af den offentlige sektor. Patnaik advarer, at denne politik undergraver samfundene i en sådan grad, at vejen banes for nyfascisme.

Eller som den norske socialantropolog, Thomas Hylland Eriksen, påpeger: Vi lever i en overophedet verden. Ikke kun klimatisk, men også økonomisk og identitetsmæssigt, med et enormt pres på både den biologiske og kulturelle diversitet.

Tallene og omkostningerne taler for sig selv. Kapitalismen har haft sin chance. Årene efter de socialistiske landes fald og den proklamerede freds-duelige kapitalisme i 1990-erne og frem til i dag, har haft uoverskuelige konsekvenser for menneskeligheden og kloden.

Kilder: Prabhat Patnaik/Boston Review & Political-Economy Research Institute, University of Massachusetts, samt Thomas Hylland Eriksen, Æresdoktor ved Københavns Universitet, 12. november 2021.

Prabhat Patnaik, indisk økonom og politisk kommentator, underviste på Center for Economic Studies and Planning på School of Social Sciences ved Jawaharlal Nehru University i New Delhi, fra 1974 til sin pensionering i 2010.