Skip to content

Nyt litterært selskab

Af John Poulsen

Otto-Gelsted

[KOMMUNIST 5-2023 – Gå med kommunisterne] Ved en festlig sammenkomst den 26. marts i 3F-BJFMs lokaler i Valby blev ”Gelsted-Kirk-Scherfig-prisen” 2022 uddelt med nogen forsinkelse. Årets priser blev tildelt Nexø-­forskeren Henrik Yde og sangeren Sebastian. Benny Holst og ­Sebastian stod for de musikalske indslag.

Gelsted-Kirk-Scherfig-­fonden blev indstiftet af Danmarks Kommunistiske Parti i 1980. Fondens midler stammer fra den private ”Fonden af 9. november 1919”, og derfor er der tradition for, at prisen uddeles i november måned. Den gives til kunstnere eller organisationer, der har gjort “en særlig indsats for arbejderklassen, eller som har udrettet humanitære gerninger”.

Hans-ScherfigPrismodtageren blev oprindeligt udpeget af DKPs forretningsudvalg men i dag af en bestyrelse, udpeget af DKP.

Den første, der modtog prisen, var Børge Houmann. Ved overrækkelsen understregede DKPs formand Jørgen Jensen, at der havde været mange inde i billedet ved denne første uddeling, men alle andre forslag blegnede ved siden af Houmann, ikke mindst fordi han havde haft nær kontakt med de tre forfattere, der havde lagt navn til prisen.

I tidens løb er prisen bl.a. blevet givet til Erik Stinus, William Heinesen, Kirsten Thorup, Dagmar Andreasen, Anne Marie Helger, Knud Nellemose, Erik Clausen, ­Michael Wiehe og Poul Dissing.

Hans-KirkInden selve prisover­rækkelsen fortalte advokat Kirsten Bindstrup fra besty­relsen, at der nu var blevet taget initiativ til at danne Selskabet Otto Gelsted, Hans Kirk og Hans Scherfig med det formål at fremme udbredelsen af kendskabet til de tre forfattere ved afholdelse af arrangementer, kurser, forskning, udstillinger, foredrag m.m.

Hvis man er interesseret i at blive medlem, kan det ske ved henvendelse til:
Kirsten Bindstrup, Vester Voldgade 106, st.th. 1552 København V. E-mail: kb@bindstrup.dk.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk