Økonomi

af Bo Møller

”Dele”-økonomi?

I den senere tid er der blevet skrevet adskillige bøger og avisartikler om den såkaldte ’deleøkonomi’, som skulle være et nyt, positivt og vigtigt træk ved nutidens kapitalisme. Ordet ’deleøkonomi’ tilskrives en amerikansk professor, Lawrence Lessig, som udgav en bog om emnet i 2008, og sidste år har en dansk forfatter, Jesper Bove-Nielsen, også skrevet en bog om sagen. Men hvad handler det egentlig om? Når man taler om deleøkonomi, er det som regel de 2 samme eksempler, der refereres til:

Airbnb

Airbnb er ret beset ikke andet end et it-system, hvor man som privatperson via internettet kan udleje sin bolig til andre – det kan være til ferieformål eller i visse tilfælde andre formål som prostitution. Men er der egentlig noget nyt ved det? Næh! For snart 20 år siden var forfatteren af denne artikel med hele familien i USA. Det foregik på den måde, at vi via et foretagende, der hedder Home Exchange (altså boligbytte) i ferien byttede bolig med en anden familie. Det var jo smart, for så boede begge familier gratis under ferien – blot med et gebyr til det firma, der stod for kontakten mellem de 2 parter. Det var den rene deleøkonomi, selv om ordet ikke var opfundet endnu. Hertil kommer, at det jo ikke er ualmindeligt, at man lejer eller udlejer en privat bolig i ferietiden via fx Den Blå Avis, hvilket vel også er en form for deleøkonomi.

Uber

Helt anderledes forholder det sig med Uber. I følge Wikipedia er ’Uber Technologies Inc. en amerikansk-baseret multinational pirattaxi- og it-virksomhed. Uber er kendt for sin internetbaserede tjeneste til bestilling og betaling af pirattaxikørsel’. I praksis foregår det på den måde, at en person tilmelder sig som chauffør, og kunderne kan så bestille en taxatur via internettet. At selve kørslen foregår i chaufførens privatbil, gør det ikke til deleøkonomi, for ret beset er der tale om en selvstændig vognmand, der kører med kunderne. Det helt problematiske er, at denne form for taxakørsel foregår uden for alle almindelige love og regler. For kunderne er der ikke samme forsikringsdækning, hvis noget skulle ske. Der er ingen kontrol af chaufførerne – hverken af deres kørselsmæssige evner eller af deres straffeattest. Prisen for en køretur fastsættes ikke som for normal taxakørsel af taxinævnet i regionen eller kommunen. Uber-chaufføren vil som regel kunne tilbyde en billigere kørsel end den ordinære taxa – bl.a. fordi sådan noget som skat ikke rigtig er noget, som Uber-chaufføren beskæftiger sig med. Det giver en konkurrencefordel i forhold til de almindelige taxaer, og for de overenskomstansatte taxachauffører giver det et alvorligt indtægtstab. Uber er forbudt i mange lande – men i Danmark har myndighederne stadig ikke taget stilling til, om taxilovgivningen brydes af Uber, hvilket ellers burde være simpelt at afgøre.

For kort tid siden meldte Uber sig ind i DI (Dansk Industri) – naturligvis til stor fortrydelse for de eksisterende ordentlige taxaselskaber. Men DI har åbenbart valgt at støtte pirattaxa-firmaet.

Er det deleøkonomi og er det nyt?

Airbnb kan på en måde godt betegnes som deleøkonomi – men der er på ingen måde tale om et nyt fænomen. Det eneste, som kan betegnes som en smule nyt er, at benyttelsen af systemet rent edb-mæssigt er blevet moderniseret. Det er af nogle blevet fremhævet, at Airbnb kan være en konkurrent til hotelbranchen og dermed til de ansatte, men dette gælder nok kun i meget begrænset omfang. En stor del af hotelgæsterne er jo forretningsrejsende og andre, der kun skal overnatte et par nætter, og det passer ikke godt til Airbnb-konceptet.
Uber er derimod noget nyt, men har intet med deleøkonomi at gøre. Det er ren piratvirksomhed.

At mene, at deleøkonomi er noget nyt, der kan ændre på kapitalismen som system, er det rene vrøvl!