ØMU-overskud

Økonomi

af Bo Møller

Danmark havde i 2018 et overskud på ØMU-saldoen på 0,5 pct. Meget interessant, men hvad betyder det egentlig?

Der er tale om et af de 2 centrale tal, som EU ønsker at styre medlemslandenes økonomi efter. ØMU er forkortelsen for den Økonomiske og Monetære Union. Reglerne er nedfældet i EUs Stabilitets- og vækstpagt og gælder for alle EU-lande – altså også for Danmark, selv om vi ved folkeafstemningen i 2000 faktisk stemte Nej til euroen. For EU-landene uden for euroområdet kan EU dog ikke direkte straffe landene, hvis de bryder med ØMU-kriterierne. EU kan kun henstille til landene, at de skal følge trop, og det plejer de danske meget EU-venlige regeringer at sige pænt tak for.

Hvad er ØMU-kriterierne

• ØMU-saldoen må ikke udvise et underskud på mere end 3 pct. af BNP. Det betyder groft sagt, at det offentliges underskud ikke må overskride 3 pct. af værdien af den samlede produktion i landet. Da der i de sidste 2 år faktisk har været overskud i den offentlige sektor, så er det ganske ligegyldigt for Danmark.
• Det andet kriterium er, at ØMU-gælden ikke må overskride 60 pct. af BNP. Det vil sige, at bruttogælden i hele den offentlige sektor (stat, kommuner, regioner og sociale kasser) ikke må udgøre mere end 60 pct. af værdien af den samlede produktion i landet. Også på dette punkt hører vi til de absolutte dukse i EU. I Danmark udgør ØMU-gælden 35,5 pct., hvilket er langt under grænsen på de 60 pct.

Hvorfor er det vigtigt?

Det er det sådan set heller ikke, men folketinget har med ØMU-kravene som begrundelse i 2012 vedtaget den såkaldte budgetlov og de såkaldte budgetlofter. Begge dele har til formål at sikre, at Danmark ikke kommer til at overtræde ØMU-reglerne og i øvrigt fører en stram finanspolitik eller nærmere sparepolitik. I sidste ende er det derfor ØMU-kriterierne, der med god hjælp af den danske regering og folketing bestemmer, hvor mange penge staten, kommuner og regioner må bruge. 

Man har i Danmark indført begrebet det økonomiske råderum. Det er en underlig flyvsk størrelse, som faktisk bare er et forsøg på at forklare, at der bestemt ikke er råd til forbedringer i den offentlige service, for så stort er råderummet ikke, og holder vi os ikke inden for det, så kommer vi i konflikt med først budgetloven og senere EU og dets ØMU-regler!

Sparepolitikkens tabere

Vi har netop oplevet store forældredemonstrationer, der krævede flere pædagoger i daginstitutionerne. Hospitalslæger og andre protesterer over de nedskæringer, der rammer hospitalsvæsenet. Der bliver i kommunerne skåret kraftigt i hjemmehjælpen til de ældre. Men regeringen er ganske ligeglad, for det økonomiske råderum er ikke til stede, så det er bare op til kommuner og regioner at fordele nedskæringerne, som de nu bedst kan.

Som nævnt i sidste nummer af KOMMUNIST var der faktisk et overskud på statsregnskabet for 2018 på 40 milliarder kr. – men heller ikke de penge må røres, selv om de kunne gøre stor nytte på de forsømte serviceområder.

Hvad er løsningen?

Budgetloven og udgiftslofterne skal afskaffes. Der skal foretages en økonomisk genopretning, der sikrer en fornuftig service i regioner og kommuner, idet der naturligvis skal kompenseres fuldt ud for det stigende antal børn på den ene side og ældre og mere plejekrævende på den anden side. Danmark skal helt ud af ØMU-systemet, som aldrig har været noget, som befolkningen har ønsket. 

For at opnå det, skal Danmark frigøre sig fra EU. Et vigtigt skridt i den retning er at styrke Folkebevægelsen mod EU ved valget til EU-parlamentet den 26. maj!