Og verden blev ikke bedre…
Af Rikke G.F. Carlsson, formand for Kommunistisk Parti i Danmark
Hold da op, hvor bliver mennesket klogt af erfaringer, hvis altså man vælger at bruge dem
Tre unge mennesker i starten af 20’erne skal til at flytte hjemmefra. Lidt sent, vil nogle tænke, når man husker, hvornår man selv flyttede hjemmefra. Men boligmarkedet har ændret karakter. I dag skal man heldigvis ikke være gift for at få en lejlighed, men til gængæld skal man have mange penge.
Den ene unge dreng er -færdigudlært og skulle nu ud af sin ungdomsbolig. Men trods opsparing kunne han ikke låne penge i banken til en andelsbolig. Han sidder nu i en privat lejebolig – to værelser til 11.000 kroner om måneden.
Den anden var så heldig, at hendes venindes forældre har brugt deres friværdi og købt en ejerlejlighed til hende. Her bor så tre piger. De 2 lægger 5.000 kroner om måneden hver for leje af et værelse, mens forældrenes datter bor gratis. De er alle på SU og lige for tiden uden job på grund af covid-19.
Den tredje har forældrene også brugt deres friværdi på og har givet et privat lån til datteren, så hun var i stand til at købe en andelsbolig.
Da far var ung
Når man tænker på forældrenes historie, vil jeg gerne fremhæve en. Faderen fik et medlemskab til et boligselskab i dåbsgave. Da jeg lærte ham at kende, boede han i en dejlig toværelses tæt på den berømte Grundtvigskirke i København.
De, der kender stedet, ved, at det er sunde boliger med grønne områder. Dengang var de ejet af kommunen.
Så kom politikken om, at kommuner ikke måtte eje noget, og alle ejendomme blev solgt. Han fik lejligheden for det, der stod på vedligeholdelseskontoen, ca. 15.000 kroner.
Da far blev voksen
Da han blev omkring 30 år, var han nummer 1 i det boligselskab, moderen havde skrevet ham op i. Han solgte lejligheden, og fik 100.000 kroner foræret lige ned i lommen for salget af sin lejlighed.
Nu fik han selv børn, men de kunne ikke skrives op til de almennyttige boligselskaber, før de var 16. De kommunale boliger var blevet dyre andelsboliger, og han havde ingen friværdi at købe for, da han jo bor til leje for kun 7.500 kroner om måneden. Og sådan ødelagde man et boligmarked.
Nu sidder disse unge mennesker med en kæmpe bolig-udgift, der i nogle tilfælde overgår forældrenes.
Handlekraft
Nu vil Socialdemokratiet og SF skabe midlertidigt tag over hovedet ved at opstille omkring 45 beboelsesvogne fra august og tre måneder frem. Boligerne skal afhjælpe presset på det københavnske boligmarked, der opstår i forbindelse med studiestart på de videregående uddannelser. Det skal nok give tryghed… i tre måneders tid. Til orientering er der lige nu cirka en halv million m2 ledigt kontorareal i København.
Boliginvesteringerne i København er nu alene baseret på salg til private investorer og optimering af provenuet. Og den præmis syntes at være accepteret af de fleste partier.
Det er selvfølgelig at trutte med rent flag og vise vælgerne, at de vil skide på de unge og deres gældsætning. Det ved vi jo allerede, at de gør med de beboere, som er ramt af bl.a. ghettoloven.
Bolig – en menneskeret
Andelsboligmarkedet blev også ødelagt, da andelskronen blev givet fri. Der skal skabes en anden boligpolitik, der forhindrer spekulation, og der skal bygges efter befolkningens behov.
- en hjemløs mangler et hjem og ikke en sovepose.
- studerende dumper ikke overraskende ned fra himmelen ved hver studiestart.
- at blive ældre, trods brug af rynkecreme, kommer heller ikke bag på byplanlæggere.
- trygge krisecentre og akutboliger skal ikke være afhængige af private bevillinger.
- boliger og omkringliggende fritids-/naturarealer skal dannes og bevares efter behov.
- der skal sikres et mangfoldigt boligmarked, som er tilgængeligt for folk med almindelige indkomster.
Alt solgt ud
Næsten alle kommunale ejendomme er solgt nu, ligesom de kommunale virksomheder er blevet privatiseret. Har det gavnet befolkningen? Nej! Har det gjort samfundet mere gennemskueligt? Nej! Har det gjort samfundet mindre bureaukratisk? Nej!
Hvem har det gavnet? Der er mange, der har tjent penge på disse handlinger, og her tænker jeg ikke på faderen, som solgte sin tidligere kommunale lejlighed. Det er ideologien bag. At det lykkedes at smadre en kollektiv tankegang om, at vi selv stod for vores fælles arbejdspladser med gode løn- og arbejdsforhold. At vi selv i større grad stod for reguleringen af boligmarkedet.
Det vilde west
Alt det er væk nu. Lokalplanshøringer overhøres, fredninger affredes. Snyd, konkurser og humbug foregår helt normalt på de privatiserede arbejdspladser. Kapitalen styrer byplanlægningen, og lokalpolitikerne har givet op i håb om et kommende job i folketinget. Kommunernes jobcentre fodrer de private og egne arbejdspladser med arbejdsløse og syge som gratis arbejdskraft, fordi de kan.
Lokalpolitik er blevet landspolitik. Anlægslove bliver vedtaget og sætter lokalpolitikken ud af drift. Budgetloven dræber det sidste, og ikke en eneste pipper. Alle danser inden for rammerne.
Spræng rammerne
Vi siger: Spræng rammerne, drop budgetloven. Kræv det kommunale selvstyre tilbage. Retten til at opkræve skatter og bruge af opsparingen. Stop for udnyttelse af syge og arbejdsløse. Erstat de lokale jobcentre med en fagforeningsstyret arbejdsformidling. Opret rigtige arbejdspladser.
Genindfør bopælspligt og køb kommunale boliger tilbage. Omdan de tomme erhvervsejendomme til billige boliger. Sæt alt nybyggeri på ubebygget grund på pause, og giv os grønne områder i stedet. Giv os demokratiet tilbage.
Så er vi godt på vej. Derefter kommer erfaringen. Folket må have magten. Erfaringen viste os i denne og tusindvis af andre historier, at alt det, vi har tilkæmpet os ikke var en foræring.
Politikerne har smadret det hele, tabt det på gulvet, foræret det væk for ussel mammon. Her må vi stå sammen for en holdbar fremtid.
Lad os ændre fremtiden.