OK20: Klar til kamp
Der er stor kampvilje for gennemførelse af arbejdspladsernes krav
Forhandlingerne om overenskomstfornyelsen for 600.000 på det danske arbejdsmarked blev officielt skudt i gang 8. januar, hvor arbejdsgivernes og lønmodtagernes forhandlere i industrien satte sig ved forhandlingsbordet i Industriens Hus i København.
Kortene holdes tæt til kroppen
Som sædvanlig omgærdes forhandlingerne af hemmelighedskræmmeri. Man skulle jo nødigt have alt for mange ”udenforstående” – læs dem, som det handler om – til at blande sig.
I perioden op til forhandlingerne gik i gang, var fagbevægelsens medlemmer særdeles aktive. Der har været afholdt mange møder og demonstrationer, der havde til formål at bakke forhandlernes positioner op i de krav, der er stillet fra arbejdspladser og fagforeninger.
Hvis vi ikke tages alvorligt, bliver der konflikt
Der blev sendt tydelige signaler, da 3F’s bygningsarbejdere mødtes til stormøde i Odense Kongres Center for at diskutere de forestående Overenskomstforhandlinger.
”Vi er en kæde, der står sammen om vore krav. Hvis arbejdsgiverne ikke tager os seriøst og afviser vore krav, så må vi gå videre og bruge det næste skridt i den danske model – så er der konflikt”, lød det fra Thomas Strømsholt, der er formand for Stilladsarbejdernes Landsklub.
Det er især kravet om højere mindsteløn i forhold til social dumping fra udenlandske arbejdere, der får en del af 3Ferne til at vifte med konfliktkortet.
Bundsatsen er blevet normallønnen
Claus von Elling, der er formand for 3F’s byggegruppe, påpeger, at mindstelønnen er et område, der skal gøres noget alvorligt ved.
“Vi har et problem med, at bundsatsen i vore overenskomster er gået hen og blevet normallønnen for den udenlandske arbejdskraft, der kommer ind over vore grænser”, siger Claus von Elling.
Med et forlig på industriområdet er forhandlerne fra byggesektoren nu med ved forhandlingsbordet, og det ventes at blive nogle af de sværeste forhandlinger under OK20.
Tværfaglig opbakning
På tværs af faggrupper, der jo hver har sine særlige problemer, der også skal løses, er der en klar holdning til solidaritet.
Det gælder også fra de ansatte i den offentlige sektor, der afsluttede deres overenskomstfornyelse sidste år. Her bestod den såkaldte musketér ed sin prøve.
Også denne gang er der stor aktivitet på arbejdspladserne for opfyldelse af rimelige krav. En “pristalsregulering” af status quo er ikke tilfredsstillende. Hvor blev kravet om kortere ugentlig arbejdstid af i det nu indgåede forlig i industrien? Og det nødvendige krav om kædeansvar, som også hærger i industrien? Nedslidningen, pensionering m.m.?
Efterhånden som protokollerne, der jo følger en overenskomstfornyelse, er blevet læst igennem, lyder der et nej fra flere og flere fagforeninger og arbejdspladser.
Så alt tyder på, at arbejdsgiverne må til deres bugnende kasser.
mj