OK25-forhandlere uden pondus
[KOMMUNIST 3-2025] En ny overenskomst, der gælder i 3 år og omfatter 6.000 virksomheder med ca 230.000 ansatte i industrien, er skrevet under.
Trods gode kort på hånden forspildte fagbevægelsens forhandlere chancen til at forhandle noget mærkbart hjem til lønmodtagerne. Som så ofte snoldede man det hele væk, og var tilfredse med små lunser, og således blev forhandlerne også denne gang en kilde til evige skuffelser.
Røde faner og store forventninger
Man behøver ikke at have de store briller på for at konstatere, at de krav, som arbejdspladserne havde rejst, ikke blev indfriet på nogen måde. Læser man resultaterne af forhandlingerne igennem, kan man ved selvsyn konstatere, at det kun blev til lidt på ditten og datten, der blev opnået i den nye 3-årige aftale.
Der var ellers stor optimisme og opbakning til fagbevægelsens forhandlere, da OK 25 startede. Aktive fagforeningsfolk stod foran Industriens Hus ved Rådhuspladsen i København med røde faner, bannere og skilte med kravene fra arbejdspladserne for at vise forhandlerne deres opbakning, men lige lidt hjalp det.
Evnede ikke at fastholde kravene
Ambitionerne var tilsyneladende større end evnerne fra fagbevægelsens forhandleres side, for med de resultater, man nu vil have medlemmerne til at sluge, var der ikke meget af de ønskede krav tilbage.
Industriens hovedforhandlere lægger som vanligt retningen for andre faggruppers resultater, man kan i den forbindelse spørge sig selv, om det er de rette folk, der har rollen som forhandlere. Manglen på format og evner til at skabe et godt resultat havde de heller ikke denne gang.
Slapt og skuffende
Kravet om nedsat arbejdstid blev ikke hørt og indfriet, dette til trods for at arbejdstiden de sidste 34 år ikke er blevet justeret. Det havde ellers været på sin plads, fordi nedslidning og stor stigning i arbejdsskader samt massivt stress og dårlig trivsel er et problem på mange arbejdspladser.
Heller ikke på lønningerne kom der forbedringer, der kunne mærkes for at rette op på efterslæbet, da de skal forhandles lokalt.
Der skal ledes godt og grundigt i de nye aftaler for at finde noget, der med rette kan kaldes for store forbedringer.
Nu skal den nye overenskomst til afstemning, den sidste sten er ikke lagt, for arbejdspladserne har trods alt det sidste ord:
STEM NEJ.
/Peju