Organisationsproblemer i fagbevægelsen
Den faldende tilslutning til fagbevægelsen, både nationalt og internationalt, har efterhånden stået på længe, og tendensen ser ikke ud til at ændre sig til det bedre, indenfor en overskuelig horisont.
Der er sikkert mange forklaringer på den manglende tilslutning. Nyt omdiskuteret studie fra Københavns Universitet har vist, at kun 53% af danskerne er medlemmer i den traditionelle del af fagbevægelsen, der forhandler overenskomster.
I undersøgelsesperioden, der løber fra 2000 til 2018, har faldet været på 16%, hvilket toppen af dansk fagbevægelse primært ser som en konsekvens af, at a-kasserne blev liberaliseret i 2001. Dette gav især vind i sejlene for de såkaldte gule fag-forretninger.
Og selvfølgelig har det haft en stor betydning med denne liberalisering, men det er bestemt ikke hele forklaringen. Måske ikke engang den væsentligste.
Årsager
Andre forhold har gennem årene forud også gjort sig gældende, men får tilsyneladende ikke megen opmærksomhed i toppen.
Opløsningen af Østblokken har ubetinget haft en særdeles negativ indflydelse på de resultater, der er opnået overalt på kloden. Det alternative samfundsbillede krakelerede over en meget kort periode. Resultaterne efterfølgende har primært været forsvar mod forringelser og angreb på fagligt aktive, såvel hjemme som ude i verden.
Åbningen for arbejdskraftens fri bevægelighed i EU har sat sine tydelige negative spor på udviklingen af løn- og arbejdsforhold i hele Europa og lagt beslag på megen arbejdskraft i fagbevægelsen.
Ændret kultur påkrævet
Svaret på disse problematikker, også i toppen af dansk fagbevægelse, har primært været en kraftig centrali-sering i stort set alle forbund/fagforeninger på bekostning af fællesskabsfølelsen blandt medlemmerne. Det fællesskab der ubetinget fortsat er den væsentligste drivkraft for forbedringer på arbejdspladserne og i samfundet som helhed.
Afstanden fra den enkelte arbejdsplads til de bonede gulve i de store forbund øges dag for dag. Medlemsdemokratiet undergraves løbende med ansættelser frem for valgte tillidsfolk. Urafstemninger til de ledende poster frem for direkte valg på generalforsamlinger og kongresser. Lønninger der langt overstiger de indtjenings-muligheder, der gør sig gældende på de arbejdspladser, der er medlemmerne forundt.
Lys i mørket
Enkelte undtagelser er der dog. Blandt andet har fagforeningen Blik og Rør, der omfatter cirka 10.000 medlemmer, øget medlemsskaren gennem de sidste 7 år og organiserer nu mellem 80 og 85% af de beskæftigede i hele branchen.
Successen skyldes ifølge tillidsfolk og ledelsen i Blik og Rør den udprægede decentrale organisering med aktive lokale tillidsfolk.
Det glade budskab ændrer dog ikke ved de overordnede tendenser både ude og hjemme.
MC