Oscars til ukendte

Af John Poulsen

I 1957 fik den amerikanske film ”The brave One” en Oscar for det bedste manuskript, men der var ingen, der kendte forfatteren Robert Rich, og han mødte heller ikke op til prisoverrækkelsen. Det var meget forståeligt, for Rich fandtes ikke, men var et pseudonym for Dalton Trumbo (1905-76), der allerede i 1947, som en af ”De ti fra Hollywood”, var blevet sortlistet i Hollywood og derfor forhindret i at arbejde under sit eget navn. Senere kom det frem, hvem ”Rich” var, og i 1975, året før Trumbo døde, fik han endelig sin Oscar. Men det var ikke første gang han blev tilkendt en Oscar, mens han var sortlistet. I 1954 gik den til ”Prinsessen holder fridag”, der var Audrey Hepburns gennembrudsfilm. Her havde han fået Ian Hunter til at lægge navn til manuskriptet, og først i begyndelsen af 90’erne kom det frem, at Trumbo var den reelle forfatter og i 1993 modtog hans enke, Cleo, en Oscarstatuette.

I slutningen af februar i år uddeles der igen Oscars, og i kategorien bedste hovedrolle er Bryan Cranston nomineret for rollen som Trumbo i filmen af samme navn. Denne fremragende film, som netop har haft dansk premiere, fortæller fængslende om Trumbos liv og kamp, og de indflettede dokumentarindslag viser, hvor nederdrægtigt man angreb filmfolkene og nærmest beskyldte dem for at være russiske agenter.

Johnny Got his Gun

Trumbo voksede op i Grand Junction, men i 1925 flyttede familien til Los Angeles, og pga. faderens tidlige død arbejdede han i ni år i et bageri for at skaffe penge til sit universitetsstudium. På et tidligt tidspunkt begyndte han at skrive artikler og fortællinger til forskellige magasiner, og hans første bog, Eclipse (på dansk ”Den store mand”), udkom i 1935. Det er en socialrealistisk roman som foregår i byen Shale City, der er et spejlbillede af Grand Junction. Hans portræt af byen faldt ikke i god jord, og man tilgav ham først mange år efter. Han indledte derpå en karriere i filmverdenen og blev i løbet af få år en af Hollywoods bedst betalte manuskriptforfattere. Men han fortsatte med at skrive skønlitterære værker, og mest kendt er anti krigsromanen ”Johnny Got his Gun”, som udkom i september 1939. Førsteoplaget på 18.000 eksemplarer blev hurtigt solgt, og den blev kåret som årets mest originale bog af boghandlerne. I marts og april 1940 blev den trykt som føljeton i det kommunistiske dagblad Daily Worker, men efter at USA var gået ind i krigen i 1941, besluttede Trumbo og hans forlægger ikke at lave genoptryk, før krigen var slut. Nazistiske kræfter i USA opfordrede Trumbo til at genoptrykke bogen på grund af dens holdning imod krigsdeltagelse, men da han kontaktede FBI vedrørende dette, var man kun interesseret i Trumbos politiske skriverier og holdninger.

Romanen udgives stadig og er i de sidste 20 år solgt i over 40.000 eksemplarer. I 1939 havde Trumbo afvist ideen om en filmatisering, men i 1971 realiserede han den alligevel, måske på baggrund af Vietnamkrigen, som han havde kæmpet aktivt imod. Sine holdninger til denne krig lagde han heller ikke skjul på i forordet til 1970-udgaven af bogen.

Spartacus

Den første film efter sortlistningen, hvor hans navn blev nævnt, var Spartacus fra 1960. Den byggede på Howard Fasts bog, som han begyndte at skrive, mens han i 1950 var fængslet i tre måneder, fordi han var partimedlem og havde vist foragt for retten, ved ikke at angive navne overfor den uamerikanske komite. Samtidig var Trumbo også fængslet i 12 måneder for samme ”forbrydelse”. Der var intet forlag, der ville udgive bogen, så Fast måtte udgive den på eget forlag. Hundredvis af mennesker købte den på forhånd, og det skaffede pengene til at få den trykt. I løbet af 3 måneder blev der solgt 45.000 eksemplarer. Bogen udkom på dansk i 1953 på Forlaget Tiden og blev genudgivet i 1981. I 1958 blev Trumbo af Kirk Douglas opfordret til at skrive et filmmanuskript over den, og filmen havde premiere i efteråret 1960 og blev en kæmpesucces. Ved premieren var der demonstrationer imod filmen arrangeret af American Legion. De havde også i 1953-54 forstyrret optagelserne af ”Jordens Salt” og iværksat et regulært attentat mod en fagforeningsmand fra minearbejderne, der støttede filmen.

Det sorte marked

Det var et stort problem for de sortlistede skuespillere og instruktører at få arbejde og mange måtte opgive deres oprindelige erhverv og finde andre græsgange. Nogle valgte ligefrem at forlade USA, som f.eks. Chaplin og Orson Welles.

Lidt nemmere var det for manuskriptforfatterne, der kunne optræde under pseudonym eller bruge en stråmand. Der opstod ligefrem et ”sort marked”, hvor man handlede med manuskripter, men betalingen var ofte ringe og nogle blev ligefrem snydt. Selskaberne kunne ikke betale direkte for ikke at få problemer. Filmen viser med sort humor, hvordan en gruppe sortlistede sammen med Trumbo deles om at gennemskrive dårlige manuskripter til B-film, og på et tidspunkt bruger Trumbo så mange pseudonymer, at han har fem forskellige telefoner til hver af dem.

Ophævelse af sortlistning

I begyndelsen af 1959 åbenbarede Trumbo i et TV- interview, efter aftale med sin filmproducent, at han var Robert Rich for at provokere til at sortlistningen blev ophævet, og at han også havde lavet andre film, men ikke ville fortælle hvilke af hensyn til producenterne. Det kom også frem at han havde nye kontrakter. Til Oscaruddelingen samme år trådte en anden sortlistet, Nedrick Young, frem og meddelte, at han var modtager af en af priserne.  I januar 1960 afslørede Otto Preminger, at Trumbo havde skrevet manuskriptet til Exodus, og senere på året kom det frem, at han også var involveret i Spartacus. Hermed var sortlistningen lagt i graven efter at have ødelagt mange menneskers liv, arbejde, ægteskaber og endog ført til selvmord.

Ind og ud af partiet

I 1943 meldte Trumbo sig ind i det kommunistiske parti, men meldte sig ud i 1948, mere fordi han ikke havde tid til at deltage i partiaktiviteter end af politiske årsager. Derfor tog han også i 1956 aktivt del i solidaritetsarbejdet for 14 anklagede kommunister i Californien. Han skrev en række artikler og en mindre bog om sagen, og i solidaritet med de anklagede meldte han sig i en kort periode igen ind i partiet.

Den 20. partikongres i SUKP og begivenhederne i Ungarn fik ham til at være kritisk overfor partiets politik, men han trådte aldrig offentligt frem med sine holdninger. Han ønskede ikke at deltage i det antikommunistiske kor, der havde gjort så megen skade i USA. Derfor har de amerikanske kommunister stadig stor respekt for ham, hvad der markeredes med en stor artikel i partibladet i 2005 i anledning af hans 100 års-fødselsdag.

Trumbo.
Instruktion Jay Roach. Manuskript John McNamara.
Kan ses i biografer over hele landet.

De to bøger af Trumbo ”Den store mand” og ”Man gav Johnny et gevær” kan lånes på bibliotekerne.