Skip to content

Overenskomstforhandlinger skydes igang

[KOMMUNIST nr. 1-2023] Forhandlingerne om de nye overenskomster for 600.000 privatansatte går i gang her i starten af det nye år.

Selvom man ikke selv skal have en ny overenskomst, er det værd at følge med i, hvad der sker, for resultatet af forhandlingerne vil komme til at smitte af på resten af arbejdsmarkedet i løbet af et år eller to.

Historisk svære forhandlinger

Hver gang, der skal forhandles nye overenskomster, er man fra arbejdsgiverside i stand til at lægge specielt alvorlige rynker og folder i ansigtet. Så tales der om tilbageholdenhed og et dårligt tidspunkt, da der er krise i samfundet og sorte skyer i horisonten samt risiko for konflikt, som absolut ikke vil gavne nogen, og så vil det svække konkurrenceevnen.

Hold fast i kravene

Hvis der fortsat skal være troværdighed til fagbevægelsens forhandlere, skal der holdes fast i de krav, som er blevet vedtaget på faglige møder overalt i landet. Her har man diskuteret, hvor skoen trykker, og har kun rimelige krav, der skal opfyldes, så som arbejdsforhold og løn.

For år tilbage var der et slogan, som hed: forhandling–mægling–aktion, det gav mening og kunne bruges igen.

Store overskud

Mange virksomheder landet over har haft store overskud de seneste år. Og det er kun rimeligt, at de ansatte får del i det.

Produktiviteten er i top, og det samme er dansk økonomi og virksomhedernes konkurrenceevne med udlandet, så de kunstige folder i ansigtet kan de godt glemme alt om. Inflationen er tårnhøj, og det udhuler lønningerne, og har givet et markant fald i reallønnen, derfor er kravene om blandt andet lønforhøjelser helt på sin plads.

Bladet KOMMUNIST vil følge OK23 den kommende tid.

/peju

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk