Skip to content

Overgreb og vold mod anbragte børn

[KOMMUNIST 4-2025] Det er for nemt at blive godkendt som botilbud, lyder kritikken fra ekspert.

Fagbladet FOA afslører, hvordan 19 botilbud på fire år er blevet tvangslukket på grund af grove svigt og al­vorlige overgreb. Alle 19 var drevet af en privat aktør.

Og det får Eva Naur, lektor i socialret på Aarhus Universitet, til at stemple dele af handicap- og socialområdet som det vilde vesten.

Systemet bygger på naivitet

Hvem som helst kan blive godkendt til at drive botilbud, man skal bare være i stand til at lave pæne beskrivelser, og formulere fine formål.

Systemet bygger på naivitet, hvor man tror, at alle vil gøre det godt. Men alt for mange uden rette kompetencer bliver godkendt til at drive botilbud.

Dårlig faglighed

En gennemgang af de 19 tvangslukkede viser, at lav faglighed blandt både ledelse og medarbejdere samt alvorlig forsømmelse af borgeren har været et gennemgående problem.

Igen og igen har vi set meget kyniske folk med et hjerte, der banker for at lave hurtige penge, og så har man ikke noget at gøre inden for området, udtaler Thomas Enghausen, næstformand i FOA.

/PeJu

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk