Palæstinensisk digter endelig på dansk

Af John Poulsen

Den palæstinensiske digter Mahmoud Darwish (1941–2008), hvis værker er oversat til mere end 20 sprog, og som har spillet en uvurderlig rolle for udviklingen i moderne arabisk poesi, har hidtil kun været præsenteret i Danmark i form af enkelte digte i nogle tidsskrifter.

Så meget desto mere prisværdigt er det, at et lille forlag som Politisk Revy nu har udgivet digtsamlingen, eller rettere langdigtet, ”En tilstand af belejring”, som blev skrevet under den israelske belejring af Ramallah 2001–02.

Darwish blev født i en landsby i det vestlige Galilæa i 1941, men da den arabisk–-israelske krig brød ud i 1947–48, og deres landsby blev bombarderet at israelske tropper, blev familien tvunget til at flygte til Libanon. I 1949 vendte de illegalt tilbage til den nye israelske stat og måtte konstatere, at deres landsby og deres hus var jævnet med jorden. I stedet var der oprettet en kibbutz.

De måtte derfor bosætte sig i nærheden af Haifa, hvor Darwish gik i skole. Han begyndte at skrive digte og blev i 1961 medlem af Israels kommunistiske Parti, i hvis litterære tidskrift han fik trykt sit første digt, 19 år gammel, og senere blev han redaktør af tidsskriftet.

Da han ikke var israelsk statsborger, men registreret som flygtning, måtte han fra 1960 til 70 ikke rejse uden for Haifa, og fra 1967 til 70 måtte han ikke forlade sit hjem. Fem gange blev han fængslet, fordi han var en ”fare” for Israels sikkerhed. I 1970 lykkedes det ham at få lov til at rejse til Moskva for at studere, men han afbrød studierne i 1971 og rejste til Ægypten og Libanon.

Da han i 1973 tilsluttede sig den palæstinensiske befrielsesorganisation (PLO), blev han erklæret uønsket i Israel og besøgte derefter kun landet to gange, i 1995 og 2007. Mens han levede i eksil i Beirut, Tunis og Paris, var han redaktør af palæstinensiske blade. På et tidspunkt tog han fast ophold i Ramallah, men opholdt sig også i perioder i Jordans hovedstad Amman.

Her på højdedragenes skråninger foran solnedgangen
og tidens munding
tæt på plantagerne med afhuggede skygger
gør vi ligesom fangerne
og som de arbejdsløse:
Vi dyrker håbet.

Darwish havde dårligt hjerte og blev flere gange opereret, men under den sidste operation i Houston, USA, døde han i 2008. Hans kiste blev først fløjet til Amman, hvor den blev modtaget med militær honnør og derefter bragt med en helikopter til Ramallah, hvor han fik en statsbegravelse, og der blevet erklæret landesorg i 3 dage.

I ”En tilstand af belejring” gør digteren rede for de mange tanker, han gjorde sig under den: om de lidelser den medførte for befolkningen, om tab af menneskeliv og kultur, om at yde modstand og bevare håbet, som han kalder menneskets medfødte sygdom. Men også kærligheden får nogle linjer med på vejen, for den kan ikke undertrykkes af krig.

De sidste sider er en ode til freden og slutter således:

Fred er en sang til et liv her i livet
på en streng af hvedeaks.

Darwish har modtaget mange internationale litterære priser, og i 1983 fik han sammen med bl.a. Mikis Theodorakis Leninfredsprisen.

Mahmoud Darwish: En tilstand af belejring. Oversat fra arabisk af June Dahy. Forlaget Politisk Revy. 100 s. 198 kr.