Parallelsamfund

Regeringen har den 17. marts offentliggjort en ny plan til bekæmpelse af de såkaldte ’parallelsamfund’. Hovedideen er, at der i intet boligområde må bo mere end 30 pct. med en ikke-vestlig indvandrerbaggrund. Det lyder jo unægteligt som en stramning af den eksisterende ghettolovgivning, men nu har boligministeren fundet ud af, at ordet ’ghetto’ ikke er så pænt, så nu skal det kaldes ’forebyggelsesområder’. Målet skal nås inden 10 år.

’Der er tale om almene boligområder med mindst 1.000 beboere, som adskiller sig negativt fra det omgi-vende samfund på kriterier som beskæftigelse, indkomst og kriminalitet, og hvor andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere overstiger 30 procent’, hedder det i ministeriets pressemeddelelse. 

Nye kriterier

Bortset fra det nye navn, så er der ikke den store forskel i forhold til den eksisterende ghettolovgivning, ud over at grænsen for, hvornår der efter regeringens mening er for mange indvandrere, bliver sat ned, så flere boligafdelinger vil blive omfattet. 

I den eksisterende ghettolovgivning træder den først i kraft, hvis mindst 50 pct. af beboerne er ikke-vestlige indvandrere. Den grænse skal nu sættes ned til 30 pct. 

Ud over dette kriterium skal 2 ud af følgende 4 være opfyldt, for at et område kommer på den nye liste:

•  Mindst 30 pct. af de 18-64-årige er uden tilknytning til arbejdsmarkedet
•  Mindst dobbelt så mange som gennemsnittet i landet er dømt for en overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller loven om euforiserende stoffer
• Mindst 60 pct. af beboerne på 30-59 år har alene en grundskoleuddannelse
• Den gennemsnitlige indkomst for de 25-64-årige excl. uddannelsessøgende udgør mindre end 65 pct. af indkomsten i samme region.

Ministeriet oplyser, at der efter disse regler vil være 58 boligområder, der nu skal behandles som ’forebyggelsesområder’. Efter de nugældende ghettokriterier er der ’kun’ 15 ghettoområder.

Hvad vil regeringen gøre?

De redskaber, som regeringen ønsker til ’forebyggelsesområderne’ er:

• Obligatorisk brug af fleksibel udlejning, der giver fortrinsret til boligsøgende, der opfylder uddannelses- og beskæftigelseskravet
• Kommunerne må ikke anvise personer til de pågældende boliger, hvis de ikke er statsborgere i EU, EØS-landene eller Schweitz, eller hvis de modtager overførselsindkomster eller har fået en dom
• Muligheden for at kræve nedrivning af almene boliger fortsætter som nu.

Som noget nyt får kommunerne, hvis de kan aftale det med en privat udlejer, mulighed for at anvise boliger i privatejede lejligheder. Selv om der ikke er en aftale med udlejeren, så kan kommunen alligevel under visse omstændigheder henvise boligsøgende til lejlighederne.

Den racistiske ghettolovgivning har samtidig en stærk social slagside, som rammer kontanthjælpsmodtagere. Lovgivningen bliver altså videreført og endda strammet, hvis den socialdemokratiske regering får flertal i folketinget til det. BM