Pas på indpakningen

Når politikerne flokkes om at udstille deres ”gaver” til os i valgkampen, er det som regel en nedskæring forklædt som omsorg

Af Rikke G.F. Carlsson, formand for Kommunistisk Parti i Danmark

[KOMMUNIST nr. 10 2022]  I disse valgtider bliver vi overlæsset med kampagner for et bedre Danmark. Selvom der ikke er trykket på datoknappen, er det tydeligt i både TV og på gaderne, at valgkampen er i fuld gang. Har du svært ved at forestille dig et virkeligt alternativ, altså se forskellen på rød og blå blok, så er du ikke den eneste.

Vi kan starte med at gennemgå et af de store spørgsmål, de slås om. Arne- og seniorpensionen. De borgerlige jubler op over, at deres seniorordning er en større succes end Arnepensionen. Hverken Socialdemokratiet eller de borgerlige nævner den stigende pensionsalder.

Imens oplever tusindvis af danskere, hvor svært det er at opnå førtidspension. Efterlønnen, som jo indeholder en stor del selvbetaling, var jo det stik, en udslidt 3F’er kunne trække, når kroppen efterhånden sagde fra.

Nu bøvler den udslidte med at dokumentere nok til at opnå en af de ovenstående ordninger og er bange for at dø, før man opnår retten til folkepension.

En hån mod livet

Ingen ved, hvordan et liv starter eller slutter. Man kan blive født med et handicap eller en kronisk sygdom eller komme til skade under en fødsel. Man ved aldrig, hvornår man kommer til skade på arbejdet, i krig eller i sin fritid. Man ved ej heller, hvornår en kritisk sygdom rammer en. Vi kan ikke gardere os imod livets luner. Men vi kan som samfund sikre os, at hvis der sker noget, så griber vi.

Og det er denne sikring, politikerne er ved at afmontere. Pakket ind i falsk omsorg. Tag ikke fejl, det er en afmontering. Denne afmontering ses tydeligst hos Liberal Alliance i deres valgkampagne. Mange af vores egne ældre faglige kammerater har allerede liket deres forslag på Facebook. Det handler om, at der ikke skal trækkes skat af de først tjente 7.000 kroner. Noget der luner i en krise som nu. Men uden skat, ingen velfærd. Det er folkepensionen, som er for lille.

Dette er ikke omsorg for de svageste, tværtimod. Det betyder nemlig også brugerbetaling. Alt fra plejehjem til hospitalsindlæggelser. LA lufter bare idéen, og senere, når stemningen er klar, ja, så sker det.

Hårdt at blive ramt

Sygedagpengene er tidsbegrænsede, og du ender på noget, der ligner kontanthjælp. En social deroute, som kan ske på bare to år. Så skal der sælges ud, hvis du har noget af værdi. Og har du ikke en fagforening til at køre sagerne for dig, ja så kan der hurtigt gå over 10 år, før en afklaring om evt. førtidspension er på plads.

– Og man skal også huske, at i det øjeblik man f.eks. søger seniorpension, så er man sygemeldt og ikke berettiget til dagpenge. Opnår du den ikke, er du ude af dagpengesystemet. Der kan også være perioder i dit liv, hvor du ufrivilligt blev ramt af arbejdsløshed og ikke opnår de timer, der kræves til de to ordninger, så må du fortsætte på arbejdsmarkedet, uanset hvor syg du er.

Det nytter heller ikke at lægge hele afgørelsen over på egen læge, som de konservative foreslår. Alle de, der søger førtidspension, har papirerne i orden fra utallige læger. At kommunen skulle behandle ansøgninger, var i sin tid et politisk bevidst valg, for at du og jeg kun skulle søge ét sted og blive hjulpet derfra i alle livets aspekter. Det kunne være egnet bolig, socialstøtte, hjemmehjælp, træning, transport osv., noget en læge intet kan gøre ved. Men nu er kommunen af økonomiske årsager blevet en hindring. Altså politisk bestemt.

Der er ingen pæne ting at sige om de forslag, de forskellige partier lægger frem som løsningen på et værdigt liv. De pisser direkte på os, uden at mærke smerten, udmattelsen og fortvivlelsen i de ramte familier. – Og så skal man bemærke, at ingen af de nævnte partier vil tilbage til de tidligere ordninger, nemlig efterlønnen og styrkelse af en hurtig afklaring til førtidspension. Eller sætter midler af til de utallige bunker af uafklarede arbejdsmarkedsafgørelser, som kan føre til erstatninger.

Valget er intet valg

Socialistisk Folkeparti ønsker, at det bliver børnenes valg, imens de bygger al natur væk og også stod bag den omstridte folkeskolereform, som mange handicappede og syge børn stadig lider under. Og så vover Socialdemokratiet at have et slogan, som hedder, at de passer på fremtiden? Det er ikke din og min fremtid!

Så længe de accepterer EU’s politik, direktiver og henstillinger med alt, hvad det indebærer af krige, budgetlov og privatiseringer, så er det din og min fremtid, der er i fare.

Læg mærke til, at hverken Socialdemokratiet, SF eller Enhedslisten konkluderer, at en udmeldelse af EU må være en konsekvens af den tabte afstemning om EU’s mindsteløn, som nu smadrer den danske model og arbejdsmarkedet. Sikken en alderdom der venter den kommende generation, føj, skriver jeg bare.

Jeg kan kun opfordre til socialt oprør men også samtidig se, at kampen ikke er koordineret.

Der mangler et stærkt kommunistisk parti med folkelig forankring og en fælles parole.

Gå med kommunisterne og lav verden om. For vores fremtids skyld.