Skip to content

Pas på! Storfinansen klar til at udnytte klimafrygten

Pål Steigan, Friheten

I den epokegørende bog Chok-Doktrinen påviste Naomi Klein, hvordan storfinansen og nyliberale politiske kræfter har formået at udnytte kriser, katastrofer og krige til at overtage naturressourcerne og indføre gennemgribende økonomiske ”reformer”, som det aldrig ville have været muligt at få igennem under normale politiske forhold.

Frygt og panik

Den globale finanskapital elsker simpelthen frygt, panik og kaos. Bogen viser, at de markedsliberale reformer, iscenesat af Milton Friedman og hans ”Chicago-drenge”, ikke blev introduceret på demokratisk vis, men gennem anvendelsen af et chok. Dette chok kunne være alt fra et terroristangreb til en natur-katastrofe. Sovjetunionens sammenbrud blev for eksempel brugt til at indføre et ultraliberalt mafiaregime i Rusland, som privatiserede og plyndrede russisk økonomi så brutalt, at landets BNP blev halveret og levealderen for mænd faldt med gennemsnitligt ti år.

Klima bliver den nye chok-doktrin

Det er nu helt klart, hvad der bliver den nye globale chokdoktrin. Det er ”klima”. Af gode grunde er folk bekymrede for fremtiden og dette forstærkes gennem budskaber om, at vi ”bare har ti år”, og at der er grund til ”panik”. 

Der arbejdes nu politisk på at skabe en ”konsensus” om, at overnationale organer skal sørge for klimatiltag, som ”batter”. EU og FN er naturligvis centrale her. 

Men også Verdensbanken havde oplægget klart allerede i 2014. Den skal skabe instrumenter og ”koalitioner” for at sikre, at offentlig og privat kapital flyder den vej, den definerer som klimavenlig. Dette er selvsagt først og fremmest en metode til, at global finanskapital kan få hænderne så dybt ned i de offentlige skattekister, som det er fysisk muligt.

Kapitalen skal løse det hele

I 2018 etablerede Emmanuel Macron med støtte fra Roth-schild banken og verdens største hedgefond Black Rock noget, som kaldtes Climate Finance Partnership. Nu kalder de sig Blended Finance Taskforce, og deres mål er at: ”mobilisere privat kapital for at nå De bæredygtige Udviklingsmål – en universel opfordring til handling for at få en ende på fattigdommen og beskytte planeten. Taskforce samler ledere fra erhvervslivet, finans, udvikling, politik og civilsamfund for at bidrage til at overvinde hindringer for investering i sektorer og geografier, der har stor betydning”. Hindringer kan naturligvis være national lovgivning, folkelig modstand og andet, som forhindrer kapitalens frie bevægelse.

Vil tappe offentlige kasser

De ser på dette som en investeringsmulighed uden sidestykke og mener, at det vil være muligt at få adgang til investeringer i størrelsesordenen 12.000 milliarder dollars. Dette kan de ikke rejse gennem privat finansiering alene, derfor lancerer de begrebet ”blended business”. Dette betyder, at de også vil have adgang til de offentlige finanser. De håber at kunne tappe de offentlige finanser for 6.000 milliarder dollars.

De partnere, som står bag dette, er de sædvanlige finansielle gangstere, de samme, der stod bag finanskrisen og sørgede for at profitere groft på den. Den største af dem er Black Rock, naturligvis, men vi finder også de fleste af de andre her: BNP Paribas, Carlyle Group, Citi Group, Credit Suisse, HSBC, JP Morgan Chase, Rockefeller Foundation – og naturligvis USAID og milliardærklubben World Economic Forum. I administrationen har de indsat bl.a. folk fra McKinsey og Atlantic Council. Så de er der alle sammen.

Politiske Finans gangstere

Dette er Wall Street organiseret som international ledergruppe. De vil udnytte klimapanikken og fremtidsfrygten til at sikre sig kontrol over lovgivning og offentlige budgetter og trampe alle forhindringer ned. Og de arbejder naturligvis også politisk. Allerede i januar 2018 offentliggjorde The Guardian deres program som en avisartikel.

”Offentlige og private sektorer må i stigende grad slutte deres ressourcer sammen for at finansiere større global bærekraft og klimaændringsprojekter”, siger rapporten.

Skatter i den gode sags tjeneste?

Medier og politiske bevægelser vil skabe tilstrækkelig ”skam” og frygt, så befolkningen vil godtage højere ”klimaskatter” og plyndring af naturressourcer i ”den gode klimasags tjeneste”, for eksempel vindkraftindustri i uberørt natur og elkabler til kontinentet. Og det hele vil naturligvis blive solgt som ”progressivt, grønt og klimavenligt”. Foreløbigt er det tilladt at kritisere disse kræfter i medierne, men føl dig ikke for sikker på, at det vil vare ved.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk