Skip to content

Plan for klima og beskæftigelse

Byggefagenes Samvirke – fundet i “Fagligt fokus” fra 3F BJMF

Med klimakrisen som aktuel anledning er der nu alle tiders mulighed for at tænke nyt og se fremad inden for byggeriet.

Hvis vi ikke bruger denne anledning til at stille os nogle mål for udviklingen i byggeriet, forspilder vi en chance, som ellers vil kunne bidrage til den samlede indsats for at forbedre klima og miljø.

Og vi taber også en oplagt anledning til at tage en række skridt til forbedring af miljøet og forberede os på, at en ny krise igen kan skabe arbejdsløshed.

Derfor har Byggefagenes Samvirke opstillet en handlingsplan for en klima- og beskæftigelsesindsats. Det er ikke fjerne mål ude i fremtiden, men konkrete og aktuelle tiltag som skubber udviklingen i den rigtige retning.

Den eneste hindring for, at vi kan komme i gang med denne opgave, er politisk: Regeringen og oppositionen må tage opgaven alvorligt og sikre de nødvendige lovgivnings-, regel- og økonomitilpasninger. Og med den politiske opbakning fra næsten hele det politiske landskab til en forpligtende klimaindsats, er banen åben,

Klimasikring af offentlige og private bygninger 

Bygningsmassen i Danmark er kun i beskedent omfang fremtidssikret med hensyn til klimaet og energiudnyttelsen.

Med en slutdato i en ikke fjern fremtid for den olie-/gasproduktion, som i årevis har gjort Danmark selvforsynende med energi, er tiden kommet til at tænke alternativt. 

Og det gælder bygningernes indretning til dels at kunne udnytte alternative energiformer så effektivt som muligt, dels at sikre størst mulig anvendelighed af disse energiformer.

For at imødekomme denne dobbelte opgave er det nødvendigt at gennemføre en større regulering af bygningsreglementet, således at der stilles krav til både den eksisterende bygningsmasse og det byggeri, forskellige jobområder og firmaerne, som allerede er under projektering, samt til det byggeri, som i fremtiden skal opføres.

En konkret plan for at iværksætte disse mål er nødvendig og skal indarbejde de overordnede klimamål og sætte disse i forhold til den konkrete praktiske udførelse af opgaverne.

Certificering og autorisation

Det er nødvendigt, at der laves et system på området, som sikrer den bedste kvalitet, også på det klimamæssige område.

Det betyder, at der skal stilles krav om certificering af byggeriets forskellige jobområder, og at firmaer skal autoriseres til at udføre klimabyggeri.

Det vil betyde, at erfaringerne fra VVS- og el-området skal gennemgås for at se på, om der er brug for forbedringer og regelændringer, så disse krav kan udbredes til andre dele af byggeriet.

Det kunne for eksempel være udviklingen af et ’klimapas’ inden for hvert fag. Et sådant pas skal knyttes til den enkelte svend, som på den måde dokumenterer sine kvalifikationer.

Det skal også gøres til en forudsætning for, at private firmaer kan få opgaver for det offentlige, at de er klimacertificerede.

 Det skal sikre en kvalitet i byggeriet, der betyder, at brugerne får den bedste udnyttelse af bygningerne, og at opgaver laves rigtigt første gang, så bygninger ikke skal rives ned og erstattes efter kort tid på grund af udygtighed. Samtidig skal det nedbringe store ressourcetab og spild. Et overordnet princip for byggeri skal være: Det skal holde i 100 år.

Uddannelse

I dag er samfundet ved at miste en generation af unge håndværkere, som på grund af manglende praktikpladser ikke får de nødvendige kvalifikationer i de enkelte håndværk.

Derfor er det vigtigt, at det offentlige bidrager med praktikpladser, og de private virksomheder forpligtes til at stille de nødvendige pladser til rådighed.

Et oplagt element i forbindelse med uddannelserne er at sikre, at klimaindsatsen indarbejdes i uddannelsen, for eksempel med introduktion til nye teknikker og materialer.

Et oplagt element i uddannelserne må være at såkaldte ’gamle’ teknikker (f.eks. gamle håndværkersamlinger) vækkes til live igen og indgår i uddannelsen. Her er klimasikring af offentlige bygninger og anlæg et centralt område at få afprøvet de unge håndværkeres færdigheder på.

Med sigte på at arbejdsløsheden igen kan stige, er der ligeledes her en enestående mulighed for at få efteruddannet ledige håndværkere i klimarelevante byggemetoder og i brug af moderne klimamaterialer. Det kræver, at skolerne udbyder de nødvendige kurser, og at det skal være en pligt for firmaerne at sende deres ansatte på efteruddannelse.

Det er derfor nødvendigt at få udviklet et efteruddannelsesprogram for byggeriet, som retter sig mod de arbejdsløse, som i ledighedsperioden kan tilegne sig nyttige kvalifikationer og viden for til gavn for klimatilpasning af både nyt og gammelt byggeri.

Det kan for eksempel ske ved at få klimarelevante efteruddannelser tilføjet positivlisten. Og det skal også være sådan, at en arbejdsløs bygningshåndværker kan uddanne sig på dagpenge under ledighed og at den tid indregnes og fradrages ledighedsperioden.

Uddannelse skal imidlertid ikke alene være for ledige, også folk i arbejde skal tilskyndes til at gennemgå efteruddannelser i klimavenlige teknikker og materialer.

Genanvendelse af byggematerialer

Et i stigende grad vigtigt område bliver genanvendelsen af byggematerialer. I dag går alt for meget fra nedrivninger og ombygninger til spilde og ender som vejfyld eller lignende. Det er uhensigtsmæssigt.

Skal det ændres, bliver nedrivning og genbrug nødt til at opkvalificeres som en egentlig uddannelse med fokus på materialekvalitet.

Det vil sikre en mere fornuftig og forsvarlig nedrivning, som kan fjerne skadelige stoffer i gamle produkter (asbest, pcb mv.)

Samtidig vil det bidrage til at udmærkede materialer ikke kasseres, men finder vej til aktiv anvendelse. På den måde bliver det oprindelige energiforbrug til materialeproduktionen sikret en længere levetid.

Økonomi og finansiering

Generelt skal det muliggøres, at offentlige investeringer fremrykkes, så skoler, institutioner osv., der trænger til renovering, kan få det nødvendige kvalitetsløft. 

Det er også et spørgsmål om at få ophævet de bindinger, der på dette område ligger på kommunerne (solcelleloven for eksempel) og om at sikre, at de statslige institutioner ikke lægger sig på hjul, men trækker i førertrøjen.

Hertil kommer, at der vil kunne sikres både klima-løsninger og klog ressourceudnyttelse, hvis der kan -skabes grundlag for kommunalt samarbejde, på eksempelvis kloakeringsområdet (adskillelse af vand og spildevand), på fjernvarmeudnyttelsen over kommunegrænser, og ved lignende initiativer. Det vil ikke bare være sund økonomi. 

Hvad angår den private boligmasse, så må staten stille økonomi til rådighed for lånegarantier, så boligejere kan få økonomi til at finansiere de nødvendige renoveringer og ombygninger.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk