Politisk kunst på Arken
Af John Poulsen
Af og til er der nogen der spørger, hvorfor laves der ikke politisk kunst i dag? Nu er det sådan, at man ikke bare kan bestille politisk kunst, det skal også være sådan, at kunstnerne føler, at der er grund til at reagere og ser sig i stand til det.
Et godt eksempel er Picassos ”Guernica”, der var en reaktion på bombardementerne i 1937. I 70’ene oplevede vi i Danmark, i kølvandet på Vietnamkrigen og EF-afstemningen, en bølge af politisk kunst som f.eks. Røde Mor.
Maleren Mikael Kvium -føler sig nu kaldet til at lave en politisk udstilling, bl.a. på bagrund af den måde vi -behandler de mange flygtninge på, der er draget imod Europa. Det sker med udstillingen ”Cirkus Europa” på Arken.
Oprindeligt skulle udstillingen, som har været undervejs i 3 år, hedde ”Cirkus Kvium”, men som kunstneren selv udtrykker det, blev han overhalet af den politiske udvikling og titlen blev ændret -ligesom en række af værkerne.
At Kvium er optaget af politik fremgår af et interview fra 2006 i Weekendavisen, hvor han udtaler, at ”da muren faldt, frygtede jeg fra første dag, at det ville gå galt, når der kun var én magt tilbage i verden.
Jeg er vokset op i en tid, hvor stærke kræfter, gennem etableringen af organisationer som FN, forsøgte at skabe en bedre og mere fredelig verden. Men nu forsøger USA at erobre verden med grådigheden som drivkraft. Jeg hader grådighed – og blindhed.”
Der er her tale om en samlet installation bestående af malerier, videoer og skulpturer. Kviums mål med sin kunst er ikke kun at fortælle, men også at få de besøgende til at tænke over og reagere på, hvad de ser.
Allerede ved indgangen møder vi, som en del af cirkusset, en slesk tryllekunstner (Rune Klan), som også optræder i slutningen af udstillingen.
Men herefter bliver det alvor i næste rum med maleriet ”The Duke”, hvor man ser en velklædt herre præsentere Aleppos ruiner som underholdning.
Hovedværket er det 3,0 x 7,5 meter store ”Beach of Plenty” (Rigelighedens strand), som viser en badestrand, hvor personerne overhovedet ikke bemærker, at der i vandet befinder sig en gummibåd med flygtninge, og at en af dem er hoppet overbord og ønsker hjælp. Værket bygger på et fotografi.
Kvium har fået lavet en stor bænk, hvor man kan sidde og iagttage og tænke over det. Han har bevidst på dette maleri undladt at male mennesker grimme og groteske, som han plejer.
I det rigt illustrerede katalog siger Kvium i et interview med Carsten Jensen, at ”mit ærinde som kunstner er ikke at overbevise nogen med en anden politisk holdning. Jeg tror ikke, kunst kan ændre verden, men kunst kan oplyse og åbne døre”, og det fremgår tydeligt at være udstillingens mål.
Arken: Michael Kvium – Cirkus Europa. Slutter 14.1.2018