skip to Main Content

Polske kommunister angriber regeringens flygtningepolitik

”Den polske regerings politik overfor flygtninge er slået fejl og har resulteret i mindst 12 menneskers død”, fastslår det polske kommunistiske parti (KPP) i en udtalelse om den igangværende flygtningekrise ved grænsen mellem Polen og Hviderusland.

”En regering, der er ude af stand til at løse denne krise på en fredelig måde, bør gå af”, tilføjer de og understreger, at Polens udenrigspolitik må ændres.

Det bør ikke glemmes, at Polen som NATO-medlem har været medvirkende til den tragiske situation, der er opstået ved krigene, især i Irak og Afghanistan.

Flygtningene håber på at nå de vesteuropæiske lande gennem Polen. Disse mennesker er ofte på flugt fra islamisk fundamentalisme, imperialisme eller manglen på fremtidsudsigter i deres hjemlande.

Mange flygtninge er kurdere, som er blevet ofre for tyrkisk imperialisme i Syrien og Irak. Nogle har kæmpet mod ISIS, men nu har USA overgivet dem til Erdogans regering, som har besat en del af Syrien og udfører luftangreb i det nordlige Irak.

”Flygtningene ved den polsk-hviderussiske grænse har ikke til hensigt at slå sig ned i vort land, de er overbeviste om, at de kan nå frem til Vesteuropa gennem Polen. Deres situation er forværret på grund af de anspændte forbindelser mellem Polen og Hviderusland, og flygtningespørgsmålet er blevet et redskab i konflikten. Dette ville ikke være sket, hvis de polske myndigheder ikke i årevis havde ført en indblandingspolitik i Hvideruslands indre anliggender, hvor man har givet tilskud til oppositionen og medier som Bielsats propaganda-TVstation”.

KKP understreger, at ”den polske regering løser ikke problemerne ved at rejse nye barrierer og en mur på grænsen til Hviderusland”, men tværtimod vil den ”bidrage til flere menneskers død”.

Partiet fordømmer de ”øgede militærudgifter”, som har negative sociale og økonomiske virkninger, især set i lyset af den voksende krise.

”Oprettelsen af undtagelsestilstand og stramningerne ved grænseovergangene påvirker også de lokale beboere”, fastslår udtalelsen, der tilføjer, at ”sådanne tiltag skaber kaos i de lokale samfunds liv, medvirker til enorme økonomiske tab, forøger arbejdsløsheden og skaber andre sociale problemer”.

Udtalelsen fra KKP ender med en opfordring til at ændre Polens udenrigspolitik, herunder at opgive at støtte ”det tyrkiske regime, som destabiliserer situationen i Syrien og det irakiske Kurdistan og opgive indblandingen i Hvideruslands indre anliggender”.

HN

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk