Postmord

[KOMMUNIST 5-2025] Nej, det var ikke digitaliseringen, der dræbte posten. Det var heller ikke det dyre frimærke.

Det var et planlagt mord. En planlægning, der går år tilbage og langsomt men sikkert slår det ellers erfaringsmæssigt stolte 400-årige postvæsen ihjel.

Det hele handler om, at EU vil have, at private firmaer skal have del i vores fælleseje, at ansatte skal kunne købes billigere og at komme af med tjenestemændsansatte.

Opskriften kender vi, og det gør vi også med resultatet. Først starter historierne om dovenskab og privilegier. Så kommer der påstande fra private firmaer om, at der er skjult statsstøtte og dermed unfair konkurrence. Så kommer der belejligt nok et direktiv fra EU, som imødekommer kritikken, og langsomt lukkes der op for andre udbydere, som vi kender dem i dag som GLS, UPS, DAO osv.

Håret i postkassen

Man farer nu rundt som brugere i bokse, kiosker, supermarkeder og midlertidige popup butikker for at hente og sende sine pakker og nu også snart breve. Altså de der kan bevæge sig. Væk er posthusene, postkasserne og fagligheden.

Staten havde før i tiden ikke pålagt moms på frimærker, den såkaldte befordringspligt. Der var masser af post, julekort, invitationer til konfirmationer, indkaldelser, fagforeningsblade m.m. På fem år er et frimærke steget fra 5,25 til 29 kroner. Helt grotesk men effektivt. En selvprofeti der går i opfyldelse.

Planlagt i Bruxelles

I 2003 skulle medlemslandene mærke, hvad det betød, at vi nu var blevet en EU-union. Man lagde en ny strategi for det indre marked, der fokuserede på ”nødvendigheden” af at fremme den frie bevægelighed for varer, integrere markederne for tjenesteydelser, begrænse følgerne af skattemæssige hindringer og forenkle lovgivninger.

Oversat til dansk betød det fart på liberalisering (privatisering) inden for transport- og telekommunikationsydelser, el- og gasforsyning samt postydelser. Nu skulle disse basale ting ikke længere være for borgernes skyld, men en privat forretning.

Nu er det for dem, der har råd. Før besluttede samfundet, at der ikke skulle være forskel på, om du boede langt ude på landet, på en ø, eller om du var fattig eller rig, bussen og posten kom ud. Sådan er det ikke mere.

Fagbevægelsen skal dø

Ikke nok med det, så handler mordet også om at smadre den organiserede fagbevæ­gelse. Der er kæmpe forskel på organiseringensgraden i Post Nord og DAO – og også på deres løn og arbejdsvilkår. Vi styrter mod EU’s lovbestemte mindsteløn. Voldsomme beretninger om arbejds­vilkår og hårde akkorder i DAO er billedet på vores fremtid.

Så selvom det koster samfundet dyrt at få lov til at opsige postarbejdere med tjenestemandsvilkår, er det den ideologiske pris værd. Lige nu spørger Danmark om lov i EU til at betale for at slippe af med postens mangeårige ansatte.

Nu er overenskomsten for de private vedtaget, og vi tabte. Med 3 års fredspligt ser det ikke ud til, at den fagbevægelse, der anbefalede et ja, vil stille sig op på barrikaderne og beskytte de organiserede arbejdspladser eller rejse nye krav om anstændige vilkår for de fremtidige postarbejdere.

Den socialdemokratisk ledede regering talte varmt for udlicitering og konkurrenceudsættelse. Posten skulle smage friheden. Mere effektivitet, lavere omkostninger, bedre service.

Men virkeligheden er en helt anden. Når offentlige opgaver sendes i udbud og overlades til private virksomheder, sker der noget grund­læggende: Fokus flytter sig fra opgave til profit. Den en­kelte medarbejder bliver en udgift, der skal minimeres, ikke en faglig ressource. Medarbejdere i DAO er især østeuropæiske, uden kendskab til geografien, uden tryghed og arbejdsglæde og med en rigtigt dårlig løn.

Morderen er på fri fod

Ordfører fra Socialdemokratiet, Thomas Monberg, sagde: – Det har været afgørende for os i disse forhandlinger, at alle danskere i hele landet fortsat har mulighed for at sende og modtage breve. Samtidig er det vigtigt for Socialdemokratiet, at det med aftalen bliver gjort klart, at der også i fremtiden gælder nogle faste regler for virksomhederne på postområdet, så vi sikrer ordentlige løn- og arbejdsvilkår for de ansatte.

En direkte løgn! Socialdemokraterne havde alle muligheder for at have talt med 3F og læst DAO’s overenskomst, før de førte kniven.

EU’s udlicitering og konkurrenceudsættelse lyder måske smart på papiret – men i praksis taber vi både kvalitet, penge, arbejdsvilkår og indflydelse. Så de, der står bag mordet på Posten, er partierne på Christiansborg, der ikke tog et nej for et nej, da vi stemte mod EU Unionen og senere gennemførte den med forbehold.

Resten er historie. Og ofrene er nu de 1500 fyrede dygtige arbejdere og de 271.397 mennesker, der er fritaget for digital post og alle os andre.

Red.