Regeringen lufter ud og blæser på forureningen

Af Rikke G.F. Carlsson

[KOMMUNIST 4-2024] I denne periode tales der meget om CO2-afgift til landbruget. Et strejf af noget som skal lugte af valgmuligheder og ikke kolort.

Et samarbejde mellem Landbrug og Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, kommunerne og fagforbund skal finde et kompromis, der så fremlægges for Folketinget. Målet er, at det skal ligne et bredt politisk arbejde, uanset hvad der gavner os og naturen.

Danmarks Naturfredningsforening går selvfølgelig efter høj CO2-afgift for landbruget. For DN er det afgørende, at indtægten ved afgiften ikke ender som ny statsstøtte, men går til omstilling af hele fødevareerhvervet. Det kan for eksempel være gennem en jordfond, der kan opkøbe areal til klimatilpasning, skov­rejsning eller lignende, samt en målrettet satsning på fremtidens grønne fødevarer gennem forskning og efteruddannelse i fødevareerhvervet. Problemet er bare, at de fra starten accepterer præmissen, nemlig et kompromis der ikke redder noget som helst.

Vi ved alle, at landbruget har en kraftig lobby, tæt forbundet med skiftende regeringer. Ifølge både KRAKA og Finansministeriet modtager dansk landbrug i dag over 12 mia. i direkte og indirekte statsstøtte – langt mere end andre erhverv modtager tilsammen. Samtidig betaler erhvervet relativt få skatter og afgifter. Der ses kontinuerligt gennem fingre med brug af gift, overholdelse af regler og udnyttelse af billig arbejdskraft. Alt dette er ikke til debat i disse forhandlinger.

Der stinker

Alle danskeres helbred er i fare. Hver anden vandboring er forgiftet af netop pesticider fra landbruget. Vores omliggende havområder mærker også konsekvensen af denne forurening. Videnskaben har netop konkluderet, at der findes spor af pesticider i området for demens i hjernen. Biodiversiteten dræbes bevidst i jagten på profit, og vi ved, hvem de skyldige er.

Med denne CO2-afgift kan konsekvensen blive, at økologiske landmænd med fritgående køer tvinges til at sætte køerne i ”prut- og bøvsedæmpende” stalde. – Hvis vi ønsker et bæredygtigt landbrug, så handler det også om dyrevelfærd, plads til natur og et renere vandmiljø”, siger Sybille Kyed, der er landbrugs- og fødevarepolitisk chef for Økologisk Landsforening.

Væk bliver tilskuddet fra de fritgående køers bidrag til biodiversiteten, som også er presset i Danmark. I 2020 har forskere fra Institut for Biologi på Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum i Aarhus undersøgt kokasser fra overdrev, enge og i skov på Mols­laboratoriets arealer i Mols Bjerge og på den måde påvist DNA fra mindst 54 arter af leddyr – eksempelvis biller, fluer og mider. Disse arter tilhørte i alt 29 forskellige familier, som tilsammen repræsenterer hele fødenetværket i kokasserne.

Gødning fra store græssere, som f.eks. køer, er en livsvigtig ressource i naturen. Både som fødekilde og som levested for en lang række smådyr.

Alene indenfor insekterne findes hundredvis af arter af biller og fluer, som er knyttet til gødning, hvor de enten lever af selve gødningen eller lever i og på den som rovdyr. Hertil kommer et utal af orm, mider og især mange arter af svampe, der lever i tilknytning til gødning.

De mange smådyr i gødningen lokker også et mylder af fugle til. Gødningen danner altså grundlag for et miniature-økosystem, som er altafgørende for nedbrydningen af organisk materiale.

I lort til halsen

Så hvorfor CO2-afgift på fritgående økokøer? Økonomisk kan det betyde, at vi i Danmark ender med kun at have malkekøer, da mælk endnu er en forankret del af vores kultur, hvorimod oksekød fra andre lande er mere ”spiseligt”.

Dette skriv handler ikke om, om vi skal spise kød eller ej, det er en anden diskussion. Men om konsekvenser for de valg partsforhandlingerne bliver enige om og dermed konsekvenserne for os. Vi er en del af EU, og her manipuleres der med klima og CO2.

I juni 2019 underskrev EU kommissionen en handels­aftale mellem EU og Mercosur-landene: Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay, en aftale der skal øge eksport af biler, maskiner og tekstiler fra EU til disse lande og modsat import til EU af oksekød, fjerkræ og sukker. En aftale der er katastrofal for klima, landbrug og fødevaresikkerhed. Her er Danish Crown økonomisk involveret.

Denne aftale kan man allerede se, hvis man handler i INCO, hvor det bugner med latinamerikansk oksekød til rimelige priser. Bekostningen er tusindvis af illegale brande i Amazonas for at skabe ny landbrugsjord til de store kvæg- og soyaproducenter. Altså massive koprutter på den anden side af kloden. Og her er ikke engang nævnt transporten t/r med øget skibs- og flytrafik, som også udleder CO2.

EU-aftalen indeholder adgang til 99.000 tons oksekød, bare for at blive ved koen. Ikke for at virke nedladende, men det virker som om, politikerne kan bilde os ind, at luft har grænser. Prut hos naboen, så findes prutten ikke.

Det handler om fornuft og proportioner. Hvis vi ville et sundere Danmark, så skal der stram lovgivning til og forbud mod brug af pesticider, samt krav til naturlig føde. Der skal betales til rensnings- og oprydningsfond, ligesom det bør indføres ved andre forurenende virksomheder. Vi kunne starte med at inddrage EU-tilskud til forurenende virksomheder.

Mug ud i landbruget

Det kan sagtens lade sig gøre at tilplante arealer med plads til græssende køer. I stedet for at åbne for de biodiversitets­ødelæggende solcelleparker, kunne man give dyr plads og samtidig give os sund mad lokalt og mere bæredygtigt. Slagtning skal også ske lokalt og ikke i andre billigere lande. I det kød, der kommer fra Mercosur-landene, anvendes der 240 sundhedsskadelige pesticider, som er forbudt herhjemme.

Man kan ikke løse landbrugets forurenende og uetiske problemer med luftafgift. Der skal hård lovgivning til som beskytter vores sundhed, natur og arbejdsvilkår. Vi kan ikke bare flytte problemerne til Sydamerika og bilde os selv ind, at lugten i bageriet er blevet bedre.