Regeringens bande-metoder mod kommunerne
Vil pynte sig med lånte fjer fra de ”indefrosne” kassebeholdninger
Af Allan Nielsen
Det er ikke mindre end gemene rocker-metoder, den borgerlige VLAK-regering benytter sig af, når den dels presser kommunerne til at holde igen på både anlæg og drift og samtidig truer med at straffe eventuelle skatteforhøjelser med dummebøder.
Nedskæringer forude
Den førte politik har gennem år resulteret i, at de kommunale kassebeholdninger siden 2010 er steget med hele 73%. Regeringens pres på kommunerne er ekstra stort netop nu, hvor de skal vedtage budgetterne for 2019, og der er lagt op til det kommende folketingsvalg.
I valg-situationen er udsigt til skattelettelser et betydeligt emne. Det er under de borgerliges regimente væltet ind med lettelser på skatter og afgifter for erhvervslivet og de velstillede. Derfor skal skatterne helst gå ned i kommunerne, så regeringen også kan pryde sig med skattelettelser, der reelt er lånte fjer.
Pengene hertil vil nemlig alene komme fra opbremsninger og nedskæringer på drift og anlæg. Det går ud over velfærden, og en rundspørge blandt kommunerne i forbindelse med 1. behandlingen antyder, at det vil ske i 6 ud af 10 kommuner.
Minister buldrer
Men valgforberedte indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøl-Bille (LA) er klar i propaganda-spyttet: – Kassen bugner i mange kommuner. Det tyder på, at der er kommuner, der opkræver mere i skat end nødvendigt, siger han til Berlingske og fortsætter:
– Jeg vil gerne opfordre kommunerne til at sætte skatten ned og lade borgerne beholde deres penge. Det er jo urimeligt at opretholde et højere skatteniveau, end der er brug for.
Gribskov mod strømmen
I skrivende stund ser det, ifølge nyhedsbrevet dknyt.dk, ud til, at Gribskov i Nordsjælland bliver den kommune, der sætter personskatten mest op. 22 af byrådets 23 medlemmer har indgået et budgetforlig, der sætter skatten op med 0,8 procentpoint. Kun en løsgænger er ikke med i forliget.
Men kommunens borgere får kun glæde af de 0,2 procentpoint i 2019. Resten napper regeringen til statskassen i form af en dummebøde, med mindre andre kommuner sætter skatten tilsvarende ned.
Og en dummebøde er ikke et engangsbeløb. Den gælder også i de efterfølgende 3 såkaldte budget-overslagsår, hvor regeringen løber med halvdelen af værdien i 2020 og 21 samt en fjerdedel i 2023.
Odense vender
Truslen om dummebøder har åbenbart fået det samlede byråd i Odense til at vende på en tallerken.
Odense gjorde sig i 2016 bemærket med en hensigtserklæring om at hæve kommuneskatten med en ”velfærdsprocent”, som det hed. Det skete også med 0,5 procentpoint i 2017 og 0,3 procentpoint i 2018. Det lå i luften, at der var flertal for at lægge de resterende 0,2 procentpoint til i år, men et forlig, der samlede alle byrådets 29 medlemmer, vendte forslaget om til i stedet at begave erhvervslivet med en nedsættelse af dækningsafgiften *) fra 2,7 til 1,9 promille.
Samtidig tilsluttede samtlige partier sig i øvrigt også en nedrivning af 1.000 almene boliger i Vollsmose-kvarteret.
Kreative Aarhus
I Aarhus benytter man sig ligeledes af modellen med at fjerne dækningsafgiften. Ideen er ikke af ny dato, men bygger på en aftale mellem S, V og K, hvorefter dæknings-afgiften helt skulle afvikles fra 2021 og frem til 2029, hvilket de øvrige partier tog til efterretning.
Nu vil Aarhus fremrykke afskaffelsen af dækningsafgiften med start på 0,75 til 5 promille i 2019, fordi regeringen i det budgetår præmierer dem, der følger regeringens ønsker. Ifølge forligsteksten vil gaven give kommunen 48,9 mio. kr., hvoraf de 40 skal gå til skolerne og resten til sport og fritid.
Aarhus har også besluttet at nedrive almene boliger. EL og SF står uden for forliget
46,7 milliarder
Det var Berlingske, der bragte nyheden om de store kassebeholdninger, hvorefter der skulle ligge 46,7 mia. i kommunekasserne. Det skulle svare til en stigning på 73 pct. siden 2010.
De fem kommuner med størst likviditet – Tårnby, Brøndby, Gladsaxe, Solrød og København – ligger alle i hovedstadsområdet. Øverst på listen er Tårnby med 21.164 kr. pr. borger.
I København er det 18.579 kr. pr. borger, og overborg-mester Frank Jensen be-kræfter, at det er rigtigt, at København har en solid likviditet.
– Men i realiteten er likviditeten øremærket til konkrete anlægsprojekter for eksempel cykelstier, veje, grundkøb, nye skoler og daginstitutioner med videre, siger han til Berlingske.
Kender ikke rammen
I Lyngby-Taarbæk Kommune fremhæver borgmester Sofia Osmani (K), at kommunerne budgetterer fire år frem, mens de økonomiske aftaler mellem kommunerne og regeringen er etårige.
– Reelt ved vi ikke, hvilken økonomisk ramme vi har til næste år. Derfor må vi et eller andet sted kalkulere med det værst mulige scenarie, siger Osmani til Berlingske.
-Alni
*) Dækningsafgiften er en skat på jord, der benyttes til erhverv som kompensation for manglende personbeskatning.